Skygger flakkende af Jørgen Wassilefsky

I løbet af de sidste mange år har jeg læst et relativt stort kvantum digtsamlinger, og det eneste jeg kan konstatere med usvigelig sikkerhed er, at mig og digte nok aldrig bliver pot og pande. I de fleste tilfælde sidder jeg med et konfust udtryk i ansigtet efter endt læsning, ganske enkelt fordi det ofte falder mig vanskeligt at følge forfatterens tankestrøm når det kommer til digte.

Efter at have læst digtsamlingen “Skygger flakkende” af Jørgen Wassilefsky kan jeg konstatere, at intet har ændret sig, faktisk har det konfuse udtryk i mit ansigt her flere dage efter endt læsning ikke fortaget sig helt, så et eller andet indtryk har digtsamlingen gjort.

Digtene er små bomber, hvor man i kortform læser om de små øjeblikke i tilværelsen, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i hverdagen fordi livet er fyldt af disse øjeblikke, der samlet set udgør en fortælling om det enkelte menneskes liv.

Udover beskrivelser af hverdagssituationer er der også sekvenser, hvor forfatteren skriver ultrakorte nekrologer over kendte personer – opstillet i digtform. Det er specielt (på den fine måde), at læse disse nekrologer over så forskellige personer som bl.a. skuespilleren Robin Williams og digteren Seamus Heaney.

Det, der nogle gange kan gøre digtsamlingen konfus for mig er, at der flere gange ikke er sammenhæng; med det mener jeg, at det nogle gange ser ud som om, at et givet digt består af tilfældigt sammensatte sætninger, der ikke giver indholdsmæssig mening – og så står forståelsen og logikken af for mig.

Andre digte er sarte og fine beskrivelser af hverdagen, der satte gang i min egen fantasi og fik mig til at drømme om selv at skrive en bog en dag.

“Skygger flakkende” er en blanding af både skidt og kanel, men dog mest kanel, og jeg lander derfor på 3 stjerner – fordi bogen satte gang i min egen fantasi, selvom flere af digtene var for kringlede for min hjerne.

 Lån bogen på biblioteket