Skummetmælk af Rita Naabye
102
1981
87-85211-47-8
Kan man finde kærligheden gennem en kontaktannonce i en alder af 52 år og hvilke typer besvarer sådan en annonce?
Rita Naabye har med “Skummetmælk” skrevet en sjov beretning om livet som single i starten af 1980’erne. Jeg er ikke stødt på denne forfatterinde tidligere, men fandt bogen i min mors bogsamling og tænkte, at bagsideteksten lød som en bog, der burde anmeldes. Dette er uddrag derfra:
“‘København og omegn. Jeg er en 52-årig quinde. Bor i egen lejlighed. (.)’ Resultatet af denne annonce blev 125 breve fra mænd i alderen fra 23 til 78 år.”
Hun starter ud med at fortælle om hendes ungdom, og her især om en tur til Rudkøbing tilbage i 1948. Dengang var der mange bejlere omkring hende og det gjaldt om at vælge og vrage. Hun tænker tilbage på denne tid, da hun vender tilbage til nutiden, som er 1981, hvor hun er 52 år, 20 kg tungere end dengang og fraskilt. Hun har boet alene i 4 år og fortæller os:
“Kort sagt: Jeg mangler en mand!”
Igennem flere år har hun læst andres kontaktannoncer, men altid fundet en grund til ikke at besvare nogle af dem. Nu har hun dog besluttet sig for at møde en mand og da de 125 omtalte breve kommer ind i hendes postkasse, deler hun dem op i flere bunker alt efter hvor godt hun umiddelbart ville passe sammen med dem.
Det er nogle meget blandede dates, som hun kommer igennem. Lige fra ungdomskærligheden Bernhard (som egentlig er lidt gammeldags – hvis de blev gift, skulle hun passe hus og ikke bruge særlig mange penge på sig selv), en enkemand i provinsen (der ikke er helt den han udgiver sig for), den ensomme sømand (som foreslår ægteskab første gang de mødes, da hans 4 børn mangler en moder) og sådan fortsætter de skøre dates, som hun udsætter sig selv for.
Hun lærer dog noget nyt hver gang, og der er flere, som hun dater i længere tid. Men kan man virkelig finde kærligheden gennem en kontaktannonce? Jeg vil her ikke afsløre svaret på spørgsmålet, men vil i stedet anbefale denne lille fortælling. Naabye skriver rigtig godt og humoristisk og jeg kunne godt være tilbøjelig til at få fat i andre af hendes bøger. Efterhånden som tiden går, forstår vi hende bedre og bedre og får mere og mere medlidenhed med hende.
Alt i alt en humoristisk lille perle, som er hurtigt læst og jeg vil anbefale den til dem, som søger et godt grin.
