0 kommentarer

Skandalen af Tracy Rees

af d. 12. juli 2024
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

473

Udgivet

2024

Originaltitel

The Elopement

Udgave

1. udgave

 

Bogen ”Skandalen” foregår i London i år 1897 og er en selvstændig fortsættelse af bogen ”Rosenhaven”.
Den unge Pansy arbejder som tjenestepige i et fint hus i London, men længes efter noget andet. Hvad ved hun desværre ikke, så derfor bliver hun i huset år efter år, og bliver mere og mere ked af sin skæbne.

Pansy arbejder hos den rige familie Blythe. De er ved at sætte alt ind for at få deres smukke datter Rowena godt gift, og ansætter derfor en kunstner til at male hendes portræt. Kunsternes unge assistent og Rowena bliver fortryllet af hinanden og pludselig er hele huset i oprør. Skandalen skal mørklægges med det samme, og desværre bliver det Rowena, der må betale prisen.
Pansy prøver, dog ikke med sin gode vilje, at hjælpe den ulykkelige Rowena, der ender med at blive smidt ud hjemmefra. I denne proces møder hun flere personligheder, der ender med at åbne hendes horisont. Pansy begynder nu at se muligheder, hvor hun før kun så begrænsninger. Især mødet med den ligefremme Olive Westallen, der lever sit liv uden at bekymre sig om hvad andre mener, hjælper den unge Pansy med at komme videre i livet.

Pansy skal dog igennem mange prøvelser, før hun indser hvilken vej, der er hendes. Ulykkelig kærlighed, savnet til familien og frygten for det ukendte er mange af de prøvelser, der venter hende. Men nogle gange må man satse alt på det man tror på.

Har man læst ”Rosenhaven” vil denne bog være som at møde en håndfuld gamle venner, krydret med nye bekendtskaber. Man får et godt indblik i tidens samfundslag i England, hvor det ikke altid er fryd og gammen at være en del af det højere borgerskab. Der skal ikke mange fejltrin til, før man kan ende på samfundets bund, især som kvinde. Dog findes der gode mennesker i alle samfundslag, og enhver kan være sin egen lykkes smed. Jeg ser frem til en evt. bog nr. 3 i denne serie, hvor bogens karakterer forhåbentligt er godt på vej ud i det liv, de selv vælger.

Jeg er desuden fuldstændig enig i, at Tracy Rees er den nye Lucinda Riley!

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter