Sagaen om Isfolket 46: Det sorte vand af Margit Sandemo

De udvalgte nærmer sig stedet, hvor det sorte vand er begravet, men samtidig er den onde Tengel også ved at nærme sig – det ender med at blive et kapløb med tiden. Pludselig er Nataniel bare meget i tvivl om, hvilken vej der reelt fører dem til det sorte vand, og de prøver et alternativ, som han er sikker på er bedre end den direkte vej. Dette fører dog de udvalgte i en meget vanskelig situation, men samtidig forenes de med en del venner, som de ikke har set længe. Præcis som tidligere støder de på flere vanskelige forhindringer, som deres forfædre indirekte hjælper dem med at løse – men til allersidst er det kun Nataniel som slipper igennem for at løse de sidste opgaver på vejen og den onde Tengel er lige i hælene på ham.

Bogen er god, spændingen holdes hele vejen, men det irriterer mig grumt, når man ved at læse bag på bogen får afsløret ting, som sker midt i bogen. Det er bare ikke i orden. Selvfølgelig skal den beskrive lidt om handlingen, men ikke så den ødelægger noget af spændingen! Nå, men nu resterer der kun en bog i denne lange saga og jeg synes også den er trukket for langt – synd når handlingen langsomt udvandes og trækkes i det uendelige som jeg synes er sket her. Denne bog er dog ok.

Lån bogen på bibliotek.dk