243
2003
87-91318-02-5
Priset på vatten i Finistère
Bodil Malmstens “Prisen på vand i Finistère” er en forrygende dejlig bog om en kvinde i midthalvtredserne, der forlader alt det trygge i Stockholm og drager ud i verden uden fast geografisk mål, men fuld af fortrøstning om, at hun vil vide det, når hun har fundet sit mål:
“Jeg bor i Finistère, fordi jeg er flyttet hertil. Det er ikke nogen tilfældighed, intet er tilfældigt for en erfaren kvinde.
Den der finder sover med åbne øjne.” (s. 9) – og
“Jeg blev ikke skyllet i land, jeg besluttede mig, heldet kommer kun til den som er forberedt.” (s. 10)
Så fortælleren går i gang med at renovere sit faldefærdige Bretagne-hus – og mange vil gerne give hende mange gode råd om, hvilke håndværkere, hun skal benytte, hvilke planter, hun skal sætte i sin have, hvilke sten, hun skal bruge til huset.
Med næsten stoisk ro manøvrerer fortælleren rundt i dette nye univers – med alle dets kulturelle faldgruber; hurtigt finder hun ud af det hensigtsmæssige i at tillære sig den franske form for høflighed – kindkys (uden at knalde panderne sammen) og verbalt: beherskelsen af konjunktiv! Men da hun konstaterer sin totale uenighed med monsieur Le R, har hun ikke sprogbeherskelse nok til at modsige ham:
“Jeg står på tærsklen til det målløse menneskes eneste udvej – vold – men eftersom døren er låst kommer jeg ingen vegne. Al denne indestængte vrede, sådan er det at være kvinde af min generation med min baggrund.” (s.77-78)
At bogen overhovedet blev skrevet har baggrund i fortællerens bekendtskab med den charmerende madame C, der stort set hver dag lægger vejen forbi:
“Madame C stiger ud af bilen, graciøst som altid. I dag støvler, trenchcoat og et hovedtørklæde som ville se absurd ud på en hvilken som helst anden end madame C.” (s.52)
Og midt i hele sprogforbistringen i de to kvinders samtale falder de forpligtende ord: “…siger jeg til madame C at der er så vidunderligt i Finistère at man burde skrive en bog om det.” (s.53)
Sikken en herlig, livsbekræftende bog, det blev til efter mange genvordigheder og fortrydelse over denne ytring! En voksen, så godt og vel endda, kvinde, der som i eventyrene drager ud for at finde. Hun finder og “falder på plads” i sit ny univers; i den tredje (næsten) livsalder lader erfaring kombineret med livslyst og gå-på-mod et sådant eventyr ende godt – uden hjemvenden til udgangspunktet.