Op i det blå af Jon Krakauer
300
2013
978-87-11-38575-3
Into Thin Air
Hvor slemt kan det være at bestige Mount Everest, når en ‘blød’, dansk eventyrer som Lene Gammelgaard er lykkedes med at nå toppen i 8.838 meters højde? Svaret er: Slemt! Meget slemt.
Jon Krakauers “Op i det blå” handler om en Everest-ekspedition i 1996, der gik helt galt. Tolv mennesker, heriblandt et par af verdens dygtigste klatrere, omkom under frygtelige pinsler. Krakauer var selv med på turen som kombineret journalist og klatrer og rapporterer direkte fra åstedet.
Det er der kommet en af de mest spændende, medrivende og åndenødsfremkaldende bøger ud af, jeg nogen sinde har læst. Dramaet følges tæt, minut for minut, og ender med at gå i kroppen og psyken på én. Luften føles tyndere og tyndere. Sten glider under fødderne på én. Isklumper på størrelse med tv-apparater hamrer sidemanden ned. Gigantiske kløfter ligger skjult under et tyndt lag nysne. Stejle klippefremspring skal forceres via forrevne reb med stivfrosne fingre. Temperaturen i den orkanlignende vind er minus 75 grader, iltapparatet fryser til, pludselig er bevidstheden ved at lukke ned.
Topforsøget foretages 10. maj 1996. Forud ligger over en måneds akklimatisering til de ekstreme højder (vi taler om almindelige ruteflys marchhøjde!) i fire forskellige lejre. Gradvis nedbrydes kroppen, Krakauer taber fx elleve kilo. På dagen ser vejret perfekt ud, men udsigten snyder; desværre. Ifølge aftalerne med de andre klatreteams, der prøver at nå op, skal Krakauers team have forret denne dag, men skruppelløse teamchefer snyder dem; desværre. Teamets egne regler bøjes af hensyn til langsomme deltagere, så nedstigningen påbegyndes timer for sent; desværre . Og så bryder et helvedes uvejr løs.
Hundredvis af mennesker er døde på Everest gennem tiden, hundredvis vil dø i årene, der følger. Men tolv omkomne i foråret 1996 regnes alligevel blandt det store, hellige Moderbjergs værste katastrofer. Har du mod på at tage en tidsmaskine og opleve rædslerne på din egen krop, så stig “Op i det blå”.
Lene Gammelgaard? Hun nåede toppen denne dag, massivt hjulpet af offervillige sherpaer; men hun gjorde det fandme. Min respekt for damen er steget små ni kilometer; sej tøs.
