259
2013
101 Proof: The Inside Story of Pantera
Rex Brown er et kendt navn indenfor heavy metal. Han startede sin karriere som bassist i Pantera. Bogen er hans selvbiografi, men hovedvægten er lagt på tiden i det kompromisløse band, der i en tid hvor Metallica lod lokkerne falde og udgav storsælgende radiovenlige hardrockplader, gik i den modsatte retning. I stedet for at ligge under for tidens trends, søgte de mere ekstreme græsgange og lykkedes i stor stil.
Vennen og guitaristen Dimebag Darrels død fylder, uden at fylde for meget, og i beskrivelsen af perioden efter den tragiske nedskydning kommer teksten ind under huden på Brown selv. Ikke en mand der ellers lader andre komme for tæt på. Tværtimod.
Andre kommer også til orde, blandt andet Browns søster, Terry Glaze (Panteras første sanger), og Terry Date der producere alle bandets største plader. Via deres stemmer vokser fortællingen fra at være den bryske Browns truende pegefinger til en mere flerfacetteret beretning.
Browns rockeragtige attitude kan i længden virke tilnærmelsesvis plat, men sådan er manden. Reserveret og privat. Alle andre end nære venner og familie, oplever en til dels truende og kun glimtvis høflig. I bandinterview har han sjældent ytret sig. Det forsøger han at råde bod på her.
Der er et par anker: Brown kommer aldrig rigtigt i dybden. En bedre medforfatter kunne ønskes, for Mark Eglington er kun kendt for en temmelig anstrengt James Hetfield biografi, der led af overfladeskøjtning og grammatiske fodfejl.
Der er dog ingen fodfejl ved Brown, og fortællingen glider godt. Måske fordi Brown får lov at fortælle uforstyrret, og Eglington bare har fungeret som lænkeaben ved tasterne. Resultatet langt ved bedre end Hetfield fadæsen.
Naturligvis har bogen kun interesse blandt fans af bandet. Metallica fanatikere bør dog også læse den, da den giver et ret nuanceret tidsbillede af Lars Ulrich og co.