398
2007
978-87-7483-565-3
Just married
Emma er nygift men ægteskabet har indtil nu ikke just indfriet hendes romantiske forventninger. Sin mand Joe har hun kendt siden skoletiden, hvor han var skolens flotte fyr, og Emma er lykkelig over, at han vil være sammen med hende. Efter de er blevet gift er Joe imidlertid begyndt at vise nogle mindre charmerende sider af sig selv, blandt andet en manglende forståelse for Emmas arbejdstider, hvilket skaber en masse konflikter, da han samtidig forventer, at hun skal acceptere, at han ofrer mere og mere tid på sin egen karriere. Emmas egen tålmodighed sættes også på en alvorlig prøve på grund af Joes larmende og utiltalende kammerater, der nærmest invaderer deres hjem, men når hun selv vil besøge sin bedste veninde Mickey, er helvede løs.
Superunderholdende bog om ægteskabets genvordigheder. Komisk, men ikke så man skriger af grin. Hovedpersonen må både slås med en ægtemand der ikke lever op til hendes forventninger, en svigermor der tilsyneladende hellere havde set sin søn gift med hans tidligere kæreste og desuden ikke holder igen med de spidse kommentarer. Bogen er tilegnet “alle, der på noget tidspunkt har indgået ægteskab, har iagttaget det på afstand eller på forhånd er løbet skrigende bort” så selvom du ikke selv er gift eller måske har planer om at blive det, så læs lige bogen, det kan være du bliver klogere på nogle ting. |