Nogle mennesker af Gustavo Pacheco

“Nogle mennesker” er en samling kuriøse noveller fra en kant af verden, som man sjældnere støder på: fra primatologiens, zoologiens, naturhistoriens og antropologiens verden.

Brasilianske Gustava Pacheco er uddannet antropolog, og dette fokus ses tydeligt i novellerne.

Her hører vi gennem en spiritistisk sceance om behårede Julia Pastranas, ”verdens grimmeste kvinde”, om pygmæen Ota i Bronx Zoo 1906, set gennem orangutangen Dohongs øjne, om de feministiske muriquieaber, og vi bliver inddraget i den etiske diskussion om det at fremstille indianere på linje med dyr på naturhistorisk museum i Michigan.

Forfatteren har et stort spænd af historisk og faktuel viden, som sammen med hans gode indlevelsesevne og fantasi skaber nogle overraskende og interessante noveller. Der er drøm, der er spiritualitet, der er store spring i historiske tider og geografiske steder, hvilket skaber et fantastisk net af viden og overraskelser – som igen stiller flere vigtige spørgsmål til vores væren i verden som mennesker og som dyr. Forfatteren minder os også om den ikke så sene historiske tid, hvor mennesker fra den vestlige verden så sig selv som højt udviklede over andre menneskeracer og kaldte dem primitive og underudviklede.

Det er indholdet, overraskelserne og spørgsmålene om vores eksistens i fortid og nutid, der gør, at man får noget unikt ud af denne samling noveller. En novelle som “Dohong” er elegant skrevet, men af og til vakler selve udførelsen af nogle af novellerne. Som læser kan mangle et par steder mangle den hånd, der skal lede en igennem fortællingen. Det kan være omkring dialogerne, som starter brat og uden, at ”scenen er sat” – og det kan være en til tider fragmenteret måde at afvikle novellen på som i ”Kuek”. Her får man måske alligevel til sidst en fin oplevelse gennem et slør af drøm og spiritualitet.

I novellen ”Den usynlige labyrint” er der igen et spil mellem fantasi og virkelighed omkring skabningen ”Axolotl”, og der bliver leget med forestillingen om at finde vejen ind til livets kerne – den usynlige labyrints sti – og med flere andre temaer.

Gustavo Pacheco debuterede i 2018 med denne novellesamling, som han modtog den prestigefulde Prêmio Literatura Clarice Lispector for, endvidere blev bogen shortlistet til to af de mest attråværdige priser i Brasilien: Prêmio Jabuti og Prêmio Oceanos.

Lån bogen på biblioteket