0 kommentarer

Mordet på moster – sagen genoptaget af Susanne Meelbye

af d. 21. august 2020
Info
 
Sideantal

189

Udgivet

2016

ISBN

9788799860045

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Den 24. september 1946 blev Susanne Meelbye moster fundet stærkt medtaget og bevidstløs i sin lejlighed på Fredriksberg, samme aften døde hun på hospitalet uden at komme til bevidsthed. Politiet efterforskede sagen som en mordsag, men uden at der blev fundet en skyldig. Sagen blev henlagt, og familien stod med en masse ubesvarede spørgsmål. 65 år senere vil Susanne Meelbye indfri et løfte hun gav sin mormor, at prøve på at finde svarene på deres mange spørgsmål. Hun søger om aktindsigt og får den, og konstaterer at sagen efter kort tid er blevet lukket, idet man er nået til den konklusion at der er tale om selvmord. En oplysning familien aldrig er blevet informeret om.

Nu begynder et større detektivarbejde, dels var sagen arkiveret forkert, men det ser også ud som om der mangler bilag. Endvidere er der modstridende oplysninger i de bilag og fotos der findes, rapporter der ikke er underskrevet og undersøgelser der aldrig er blevet foretaget eller fulgt op på. I alle henseender en stor rodebutik. Detektivarbejdet gøres heller ikke lettere af at en del af de mennesker der har kendt til sagen i dag er døde, men på trods af besværlighederne er det lykkedes Susanne Meelbye at grave nye informationer frem, der sætter sagen i et nyt lys.

Det er interessant læsning, der giver et indblik i datidens politiarbejde. Det er en bog der dels fortæller om en familietragedie, men også formidler en masse faktuel information. Så hvis man interesserer sig for true crime er det en god bog der er nem at læse, det skal i øvrigt nævnes at der er personsammenfald med dobbelt drabet på Peter Bangs vej.

Susanne Meelbye (1955) er journalist, hun debuterede med sin første bog Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 2014, i 2015 udkom håndbogen Mistænkelige Dødsfald og i 2016 Mordet på Moster Sagen Genoptaget.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter