Misterioso af Arne Dahl
Svenskerne kan det der med at skrive medrivende krimier, som både formår at underholde på højt plan og samtidig giver et vældigt fint indblik i såvel hovedpersonernes liv som nogle tendenser i det samfund, de er en del af.
Dette er den første af ti planlagte bøger om Paul Hjelm og de kolleger, han får som medlem af svensk politis nye specialenhed, A-gruppen. Det er de minutiøse mord på en række finansmænd, der bliver gruppens første sag, og alle dele af opklaringen oprulles med en forbløffende virtuos detaljerigdom, mens man som læser kommer ganske vidt omkring i Stockholmske velhaveres liv med sejlklub, golfklub, loge og sidespring.
Bogen står måske stærkest i de afsnit, hvor morderens brug af et bestemt jazznummer gøres til hovedtema. Genren har dog også sine klichéer, og en af dem er, at den slags politifolk altid skal have bøvl med privatlivet, så det har de også her, men det er alligevel en fremragende bog, som aldrig bliver kedelig.
Arne Dahl vedgår selv arv og gæld til 70’ernes Sjöwall & Wahlöö, men også Henning Mankells krimier fra 90’erne kan anføres som inspiration.
For fans af svenske krimier er der med andre ord tale om en guldgrube.
Omvendt – og grunden til, at “Misterioso” må ‘nøjes’ med fire stjerner – er der ikke rigtig tale om et nybrud indenfor genren, for nu og da føles det som om personerne lige så godt kunne hedde Martin Beck, Gunvald Larsson eller Kurt Wallander.
