Min afsked med islamismen. Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark af Ahmed Akkari
455
2016
978-87-7180-018-0
2. udgave, 1. oplag
Ahmed Akkari kom for alvor i mediernes søgelys i forbindelse med de tegninger af profeten Muhammed, der blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.
Tegningerne afbildede bl.a. profeten Muhammed som en mand med en bombe i turbanen og udløste den største internationale krise i årevis, hvor der i Mellemøsten var demonstrationer og afbrænding af Dannebrog.
Ahmed Akkari bliver født i Libanon i 1978, men flygter med familien til Danmark i 1985. De bosatter sig i Thy, hvor forældrene ønsker sig selv og børnene integreret i det danske samfund.
De første år går godt, Ahmed trives i skolen, spiller fodbold og leger med sine danske kammerater og påbegynder også uddannelsen som lærer.
I slutningen af teenageårene begynder han at komme i den meget omtalte moské på Grimhøjvej i Aarhus, der er kendt for at være en moské, hvor mange imamer går ind for at få sharia-lov indført i Danmark, hvor danskere anses for at være vantro, og hvor kvinder ikke tillægges megen værdi.
I dette miljø er det let for en ung mand at blive påvirket af imamer med mange års erfaring i en form for udspekuleret hjernevask, hvor man inkluderer det unge menneske i et indspist miljø, så man føler sig vigtig og som del af et fællesskab, man måske ikke har fundet andre steder.
Ahmed Akkari er smigret over interessen og opdager derfor ikke, at imamerne gradvist påvirker hans tankegang, så han går fra at være et almindeligt ungt menneske til at være en ensporet antidemokrat, der ser ned på danske værdier, men samtidigt ikke ser et problem i at tage en gratis uddannelse i et land, der åbnede dørene for Akkari-familien, da de manglede et sikkert land at flygte til.
Akkari bliver med tiden en indflydelsesrig imam, der mener at Danmark skal ned med nakken og at sharia-lov skal indføres, så de vantro danskere kan lære hvordan verden hænger sammen.
Da Muhammed-krisen bryder ud er Akkari en af de imamer, der kræver en undskyldning fra Jyllands-Posten, og han foretager flere rejser til Mellemøsten, hvor han gør alt for at skabe problemer for Danmark ved at opsøge fremtrædende islamiske ledere, der skal hjælpe ham med at få skovlen under Danmark.
Akkari begynder dog gradvist at åbne øjnene for den dobbeltmoral, han selv og andre lægger for dagen, og så begynder en langsom rejse tilbage til normaliteten, hvor han skal forsøge at genvinde den tillid, som mange danskere havde mistet efter den årelange kamp for den islamiske sag.
”Min afsked med islamismen” er fortællingen om barndommen i Libanon og Danmark, om hvordan han blev islamist, om hvad der fik ham til at komme til fornuft – og om hvordan man forsøger at skabe sig et normalt liv efter at have gjort sig voldsomt upopulær.
Bogen er lidt for lang, men dog en væsentlig og spændende bog, der burde være obligatorisk læsning for alle i disse år, hvor medierne tegner et skræmmebillede af mange indvandrere. Bogen gør os klogere på dobbeltmoralen i dele af indvandrermiljøet, og på hvilke mekanismer nogle imamer bruger for hverve unge mennesker.
Læs denne bog og bliv klogere!
