Marble af Amalie Smith

“Marble” er en fin, fin bog. Omslaget af marmorhvidt, præget med rødt skrift og sideenderne er farvet en slags lys grøn. Når man begynder at læse, opdager man, at sproget er lige så fint. Dog får man som læser ikke den store hjælp med at komme ind i historien. Bagsiden er et tekstuddrag og der er ingen opsummerende tekst til at give læseren et hint om bogens handling, som i øvrigt starter med ordene “DANIEL FANDT HENDE I jorden”. Denne hende der findes i jorden er Marble, eller Maggi, som Daniel kalder hende. Hun er en marmorskulptur, der levendegøres og herefter bliver bogens hovedperson. Marble er vældig interesseret i billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, som var gift med komponisten Carl Nielsen. Marble fortæller derfor Anne Maries historie i brudstykker. Om kærlighedsforholdet, men især om hvordan hun arbejdede med forskellige materialer og forsøgte at gengive dem i perfekt efterligning. Marble tager også til Athen, hvor Anne Marie opholdte sig og arbejdede i længere perioder, for at blive klogere på byen, marmorens historien og materiens filosofi. Derudover er Marble i kontakt med en 3D-grafiker i nutiden, der skal hjælpe hende med at levendegøre både Anne Marie og nogle af Anne Maries værker.

I bogen “Marble” bevæger vi os altså frem og tilbage i tiden, frem og tilbage mellem Danmark og Athen, og ud og ind af materien. Bogen har forholdsvis almindelige romandele, der særligt kredser om kærlighedsrelationerne, men den har også nogle mindre almindelige dele. Som sætningen “Formerne er evige, siger hun. Og materialerne er evige. Det er, når de mødes, at tiden begynder” antyder, er der tale om en temmelig filosofisk bog, der rejser spørgsmål så som hvad er materie for noget?, hvor går materiens grænse?, og er farver også immaterielle? Derudover har bogen kunsthistoriske elementer, der både fortæller om gengivelsesarbejdets historie, farvelægningens historie, og lignende, samt mere tekniske detaljer om, hvilke teknikker der bliver brugt til at lave gipskopier af marmorstatuer, hvordan 3D-teknikker kan bruges til at levendegøre fortiden og hvordan arbejdet med skulpturer har fungeret.

Marble er i den grad en genreblanding. På grund af hovedpersonens særlige status tenderer bogen endda til at være en form for kunst science fiction. Derudover er den også velskrevet, spændende og fantastisk godt skruet sammen. Den skulle man tage at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk