Luke 1957-1958 af Morris og Goscinny
159
2003
87-91332-04-4
Les cousins Dalton ; Le juge ; Ruée sur l'Oklahoma, tegninger Morris ; tekst Goscinny ; redaktion: Michael G. Nielsen ; oversættelse: Tonny Lützer (lange historier), Ole Steen Hansen (korte historier) og Bjørn Smalbro (redaktionelle sider) ; tekstning: Thomas Berger
Første gang brødrene Dalton optrådte lod Morris dem afgå ved døden. Et stort problem, da brødrene var populære hos læserne, som ville have mere. Da Goscinny får chancen, genopliver han dem med en genistreg; han lader i stedet deres uduelige fætre træde ind på scenen. De er af udseende fuldstændig identisk med deres afdøde fætre, men med deres talent for forbrydelser er der plads til forbedringer. Dusøren på de fire et latterlig – 5$ for Joe, og derfra aftager den, og på eftersøgningsplakaten for yngste Averell, står der blot at han ikke er efterlyst.
“Dommeren” er en autentisk figur, judge Roy Bean. En elskelig svindler der omdannede sin saloon til retssal og begyndte at praktisere sin egen lov. Brokkede du dig som kunde når du ikke fik byttepenge for en øl til 10 cent når du betalte med en 20$ seddel, omdannede dommeren hurtigt baren til retssal og idømte dig en bøde på 29$ og 90cent. Den slags tricks var dommer Beans lov. Den bjørn der følger ham i tegneserien, den har Goscinny ikke opfundet; den havde han i virkeligheden – så materialet er lige til højrebenet som manuskript for en tegneserie.
I “Vejen til Oklahoma” skal Luke holde øje med grænsen til Oklahoma, hvor nybyggerne venter på startskuddet for at rykke ind og ganske gratis at udvælge sig en jordlod. Flere med mindre ren samvittighed rykker ind før tid, og dem skal Luke hente hjem. Efter startskuddet må han ind og forsøge at dæmpe gemytterne når nybyggerne ikke kan blive enige om hvem der kom først. De første byer består kun af mænd, alkoholen flyder, og Luke må træde i karakter for at holde temperamenterne nede. Et højdepunkt er da den ret tilbagestående bandit Dopey stiller op til borgmestervalg og rent faktisk vinder, fordi vælgerne stemte på ham for sjov (ganske som det skete for komikeren Jacob Haugaard). Dopey viser sig at være en reel politker, umodtagelig for korruption.
Goscinny var hele karrieren igennem en fantastisk manuskriptforfatter. Både hans Asterix og Lucky Luke er beviser herpå.
