Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen

Jeg sprang først på Jussi Adler Olsen-bølgen da jeg for nylig lånte de tre første bøger i serien af en kollega.

”Kvinden i buret” er den første bog om Afdeling Q. Her møder vi den noget desillusionerede, men også dameglade, vicekriminalbetjent Carl Mørck, da han vender tilbage på job efter en skudepisode, som dræbte en kollega, lammede en anden og sårede Carl Mørck selv.

Carl vil egentlig allerhelst passe sig selv, og hans overordnede virker heller ikke synderligt interesserede i at få Carl tilbage som en af korpsets bedste opdagere. Derfor er det med slet skjult lettelse, at man modtager en sum penge fra folketinget, der skal bruges til at oprette en specialenhed – Afdeling Q.
Carl Mørck sættes i spidsen for Afdeling Q, og får sig et kontor dybt nede i politigårdens kælder. Han forestiller sig, at han kan sidde mageligt tilbagelænet på kontorstolen og afvente sin pension, men sådan kommer det selvfølgelig ikke til at gå.
Hans assistent, den energiske Assad klarer hurtigt rengøringsopgaverne og overtaler derefter Carl til at undersøge en fem år gammel sag, der trækker spor langt ind i dansk politik.

Fem år tidligere forsvandt den fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggård sporløst. Alt tyder på at hun er død, muligvis for egen hånd, men Carl og Assad opdager hurtigt, at der er flere løse ender i sagen De begynder at efterforske sagen og finder hurtigt nye spor der bl.a. leder til Meretes bror og til hendes tidligere kolleger i Folketinget.

”Kvinden i buret” er en meget velskrevet krimi med et spændende plot, selvom det ganske vist er en anelse fantasifuldt. Specielt hovedpersonen og hans assistent Assad er rigtige gode karakterer og fremstår meget autentiske.

Dejligt at opleve, at Danmark omsider har fået en krimiforfatter, som næsten kan måle sig med de store Skandinaviske krimidronninger/-konger.

Lån bogen på bibliotek.dk