Kongens død af Lars-Henrik Olsen

Tredje og afsluttende kapitel i Lars-Henrik Olsens fortælling om den engelske pige Fifa. Det anbefales klart at læse de to foregående bøger, – ikke at det er nødvendigt for at forstå ‘Kongens død’, men fordi de er helt uovertrufne.

‘Kongens død’ fortsætter hvor ‘Flugten fra klosteret/en lang rejse’ slap. Fifa og hendes familie har boet et stykke tid i Whitby, men normannerne er på sporet af dem, og da de får chancen for at komme med et vikingeskib til Danmark slår de til.
Overfarten bliver rå. Uvejret hærger, og det sker flere gange at der må en mand overbord.

Vikingerne har et par grønlandske kvinder med, og de udsættes for særdeles hårdhændet behandling. Samtidig lærer læseren, hvordan grønlænderne dengang holdt deres hår glat, ved at bade det i urin. Den slags små detaljer er bogen rig på, og man lærer en del undervejs. Det er flot at et skønlitterært værk formår at være oplysende. Lars-Henrik Olsen har gjort et grundigt forarbejde, og han kan noget med sproget. Han fører den sproglige tradition fra de islandske sagaer videre.

I Danmark tvinges den fattige familie til at arbejde for føden. Arbejdet er hårdt og dårligt lønnet, og det tager lang tid at spare sammen til den hest familien har brug for, for at kunne rejse til Limfjorden, hvor Fifas faster bor. At familien rammes af den ene katastrofe efter den anden gør det ikke bedre. Jeg vil ikke røbe detaljer, men det er et ubarmhjertigt hårdt liv de lever, med sult, sygdom, og død. Det er så grumt at bogen i perioder bliver nærmest ubærlig. Man føler med familien og ønsker at det gik dem bedre. ‘Kongens død’ er den klart grusomste bog i serien. Heldigvis er ulykkerne nogenlunde vejet af med de lykkelige stunder. Drama er der nok af.
Én ting er lidt spøjst, for i Danmark møder familien næsten alle de personer, som de har mødt i England i de to foregående bøger. Der er hver gang en forklaring, men det synes alligevel lidt søgt. Det efterskrift der slutter bogen af og fortæller hvordan det siden gik bogens personer (altså dem der overlevede), indeholder oplysninger om personer der ikke er nævnt i historien. Og en af de personer som forlader familien midt i fortællingen, er udeladt. Det irriterer.

Der er et par dødsfald i bogen, som læseren godt kunne have været foruden. Man ærgrer sig i den grad over familiens uretfærdige skæbne. Lige præcis det kunne forfatteren have undladt, så var der faldet en stjerne mere fra min hånd.

Lån bogen på bibliotek.dk