Knoglemagi : nyt liv til gamle knogler af F. E. Higgins

Drengen Pin bliver forældreløs da hans far forsvinder på samme tid som Pins onkel findes myrdet i deres hjem. Pin hutler sig igennem og får endelig et job som ligvogter hos den lokale bedemand, der altid har nok at lave. Bedemanden var som barn tæt på at blive begravet levende og det er hans agt, at ingen der kommer igennem hans forretning skal lide den tort. Derfor sikrer han sig altid at “kunderne” er helt døde ved forskellige fiffige påfund som går fra tåvridning til fingerbrækning.

Pin er lige blevet smidt ud af sin skumle vært, da han møder kartoffelkasteren Hickory og frenolog og kraniologisk topograf Aluph, som lever af at fortælle folk om deres egenskaber efter at have mærket deres kranies form. Han får et hjem sammen med dem, en Knoglemagiker og dennes hjælper Juno, som Pin bliver meget glad for. Men byen huser også sølvæblemorderen og det er ikke et sted man har lyst til at blive hængende.

Det er ikke nødvendigt at have læst “Den sorte bog” for at kunne følge med i denne her, da historierne stort set er uafhængige af hinanden. “Knoglemagi” er ikke en direkte fortsættelse til “Den sorte bog”, men det viser sig, at der er flere forbindelser mellem personerne i de to bøger. “Knoglemagi” foregår i den mørke, ildelugtende del af byen Urbs Umida. Byen er delt i to af den langsomt flydende og fælt stinkende flod Foedus. På nordsiden bor de rige, på sydsiden bor de fattige. Vinden kommer altid fra nord, så flodens fæle luft lægger sig altid ind over de fattiges område.

“Knoglemagi” er enormt velskrevet og byens rå grimhed er vældig tydeligt beskrevet. Bogen er delt op i korte afsnit og i starten er det lidt forvirrende at vi skifter mellem forskellige hovedpersoner, men efterhånden som deres veje krydses glider det meget lettere. Higgins skriver den dystre middelalderagtige verden frem med en god dosis humor. F.eks. kan skriverkarlen Deodonatus’ mor ikke undgå at bemærke at hendes nyfødte er “lidt til den fæle side” – en ret usædvanlig tanke for en nybagt mor.

Lån bogen på biblioteket