253
1981
87-00-64122-7
Det er en rigtig røverhistorie fuld af barsk humor, farverige personager og vildtvoksende fantasi, Knud H. Thomsen har bikset sammen med “Klokken i Makedonien”. En blanding af Leif Panduro og Jørn Riel tilsat et skud ufortyndet vanvid.
I 1944 ankommer den forskræmte maskiningeniør Jangos Patriarcheas fra Athen til den lille flække Aina i den græske provins Makedonien. Her skal han forsøge at retablere et spinderi i ruiner, så hans noget suspekte chef, PP, kan tjene nogle skillinger på tekstiler, der er en mangelvare i det krigshærgede Europa.
Grækenland er besat af tyskerne, og alle byens våbenføre mænd lever i bjergene som partisaner, er indrulleret i Wehrmacht, er døde eller forsvundet. Tilbage i Aina befinder sig en samling harske, gamle gubber med besynderlige æresbegreber og nogle frodige enker, der hurtigt får et godt øje til den blot et halvt hundred år gamle Jangos.
Vores helt får sin sag for på både den ene og den anden front – og heldet følger den tossede. Uanset hvor krysteragtigt han optræder, lykkes det ham på forunderlig vis at redde byen fra blodtørstige tyskere og den lokale kromutter fra en skæbne værre end døden. Der skylles efter med en syndflod af hjemmebrændt fusel, der får hårene til at rejse sig og næsten fjerner emaljen på tænderne, mens de muntre svende uvilkårligt føler sig kaldet til at afsynge samtlige vers i “Mellem bjergene flyder der en stille flod”.
Jangos’ ufortjente ry som lykkemand bringer ham med som ufrivillig fjerdemand i en ekspedition, der skal befri byens trehundredhalvtreds kilo tunge kirkeklokke, Hosiana, fra et kloster i Jugoslavien. Her hænger den i malmfuld majestæt omringet af mandefjendske nonner. Med en faldefærdig trævogn forspændt med to muldyr og spækket med stjålne våben, madvarer samt nogle gode flasker begiver de fire mænd sig ind i fjendeland.
“Klokken i Makedonien” er skamløst underholdende og byder på mange gode grin, gedigen spænding og en indlevet beskrivelse af forholdene og menneskene i de sønderskudte græsk-jugoslaviske grænseegne i slutningen af den store krig.