Jeg ser mig selv som rytmisk af Marie Louise Tüxen
107
2017
9788793404168
Jeg ser mig selv som rytmisk er en skøn lille bog om en kvinde, der er på jagt efter sig selv.
Hun ser sig selv som rytmisk, selvom alt peger på, at hun ikke er det. Ude af stand til at ændre sig selvbillede, måske også uvillig til det, leder hun efter en kærlighedsrelation, der kan fortælle hende, at hun er sådan som hun gerne vil være. Det lyder som en umulig opgave. Og det er det også.
Selve hovedpersonens jagt på kærlighed og bekræftelse af sit eget unuancerede selvbillede kunne nemt have været yderst deprimerende læsning. Det er det på ingen måde.
Jeg ser mig selv som rytmisk er kun 107 sider lang. Alligevel er der mindst 10 citater, som jeg kunne tage ud af konteksten og som alligevel ville fremstå som skønne billeder på hovedpersonens søgen efter sig selv. For det er desværre ikke kun sig selv som hovedpersonen har et dybt unuanceret syn på, det er også hendes partnere.
“Det meste af mit forhold til Karl udspiller sig i mit hoved. Hvor han kommer direkte hjem til mig fra lufthavnen. Med en lille pølsetaske over skulderen, den kan lige være i håndbagagen, og et Leica om halsen. Jeg sætter en croque monsieur over, så snart han smider en tekst.” Karl smider i virkeligheden sjældent en tekst, og kan være i nærområdet i adskillige dage uden at føle trang til at møde vores hovedperson. Selv forhold, der mere er startet af ren desperation snarere end ægte interesse for den anden ender med svigt.
“Jeg sidder
i et offentligt rum og piller i et hår
på min hage.
Der kommer til at ske noget radikalt”.
Det fremtidsbillede kan jeg godt være meget i tvivl om. Måske er det endnu engang hovedpersonens manglende evne til selvreflektion, der kommer til udtryk her. Det bestemmer du som læser selvfølgelig selv.
