Jeg ser mig selv som rytmisk af Marie Louise Tüxen
107
2017
9788793404168
Marie Louise Tüxen debuterede i Hvedekorn i 2013. Hun har lavet natradio på Radio24syv og skriver satire for WulffMorgenthaler. Både det poetiske og det satiriske kommer til udtryk i romanen “Jeg ser mig selv som rytmisk”.
Bogen er et portræt af en kvinde, som prøver at finde sig selv ved at finde en mand. Gennem 13 kapitler hører vi om hendes møder med en række mænd, om opvæksten i Næstved og forholdet til familien. Det er en bog om dét at forsøge at komme sig over en skilsmisse.
Tidsmæssigt springer bogens kapitler frem og tilbage mellem hovedpersonens barndom, ungdom og voksenliv. Det kan virke rodet, men er det ikke. Og hvis det endelig skal være, hvilket liv er så ikke lidt rodet efter en skilsmisse?
Jeg blev anbefalet at “læse” bogen ved at høre den som lydbog, hvor forfatteren selv er oplæser. Normalt er jeg lidt betænkelig ved lydbøger der er indlæst af forfatteren selv. Jeg har hørt nogle stykker, og det at man er god til at skrive er ikke altid ensbetydende med at man også er god til at læse op, for nu at sige det pænt. Der er få undtagelser (f.eks. er Thomas Korsgaards oplæsning af sine egne bøger “Hvis der skulle komme et menneske forbi” og “En dag vil vi grine af det” helt fantastiske), og Marie Louise Tüxen er en af disse undtagelser. Hendes behagelige stemme og fine måde at lade sætninger flyde sammen og at placere trykket de helt rigtige steder – fordi hun kender teksten helt til bunds – gør lydbogen til en rigtig fin oplevelse. Den digt-agtige og poetisk skrevne tekst, får sin egen rytme og bliver næsten til et stykke musik – ikke helt, men næsten.
Marie Louise Tüxens evne til at skrive satirisk, fornægter sig ikke. Bogens jeg-fortæller forholder sig kritisk til sig selv og til de mennesker hun omgiver sig med, og hun gør det ind imellem med satirens bid. Denne let ironiske afstandstagen til sig selv, gør, at hovedpersonens forsøg på at forstå og komme sig over sin skilsmisse, aldrig bliver selvmedlidende navlepilleri.
Det var en fornøjelse at høre “Jeg ser mig selv som kritisk”. Bogen er Tüxens debut som romanforfatter, og jeg håber der kommer meget mere fra hendes hånd. Jeg vil dog anbefale en grundigere redigering af evt. fremtidige lydbøger. Der var for mange fejl der var smuttet med i farten, og det gav ind imellem nogle små fartbump i oplæsningen, når oplæseren/forfatteren lige skulle rømme sig, genlæse en sætning eller bladre højlydt i bogen. Lidt ærgerligt, men ikke værre end at man bør unde sig selv at høre, eller læse hvis man mere er til papirbøger, “Jeg ser mig selv som rytmisk”.
“Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret.
Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.”
