Jeg er her stadig af Clélie Avit

Denne franske debutroman vandt i 2015 ”Nouveau Talent Award”  og er solgt til udgivelse i 21 lande. Nouveau Talent-prisen er stiftet af Foundation Boygues Telecom og gives hvert år til en forfatter, som derved kan få udgivet sin debutroman. Fonden er tro mod sin opgave med at fremme det franske sprog og de unge forfattere og støtter prismodtageren sammen med sine to partnere, Metronews og Editions Jean-Claude Lattès. Dette år fik forfatterne som inspiration et citat fra Marcel PagnoL: “Alle troede, det var umuligt. Så kom en tåbe, som ikke vidste, det var umuligt, og som gjorde det muligt“.

Den unge Elsa ligger i koma på hospitalet efter en alvorlig skiulykke og lægerne mener ikke, der er håb om, at hun vågner op igen og beder forældrene overveje, om der ikke skal slukkes for respiratoren.

Men Elsa er fanget i sin egen krop. Hun kan høre alt omkring sig, men kan ikke på nogen måde signalere til omverdenen, at hun er ved bevidsthed. Selvom hun prøver af alle kræfter at få kroppen til at reagere, er det kun hørelsen, der virker.

Elsas dage er forudsigelige og kedelige. Største oplevelse er, når rengøringskonen kommer ind på stuen og gør rent, for hun har musik med, og så nynner Elsa med i sit stille sind. Ellers er det hele kliniske hospitalslyde kun afbrudt af periodiske besøg af hendes forældre, hendes søster og nogle venner. Og sidst men ikke mindst lægerne og sygeplejerskerne, der gør det, de nu en gang skal gøre.

Men en dag sker der noget uventet. Elsa kan høre en fremmed i rummet. Det er Thibault, hvis bror er indlagt på en anden stue, og Thibault har taget fejl af stuerne. Han bliver betaget af den unge kvinde i sengen – smuk og urørlig som hun ligger der og sender en duft af jasmin ud i rummet. Ren Tornerosesøvn.

Han slår sig ned på en stol og begynder at tale til den lamme pige i sengen. Samtalen vækker noget mere i Elsa end hørelsen, hun begynder at få kontakt med sine følelser.

Thibault kommer tilbage gennem de næste mange uger, og der opstår et ordløst venskab mellem de to. Thibalt er sikker på, at Elsa kan fornemme og høre ham – og Elsa kæmper med at give sig til kende.

Det er en fin historie med håb om, at kærligheden overvinder alt, men samtidig er den meget banal og overfladisk i sin tilgang til det at ligge i koma.

Ikke desto mindre et spændende emne og en fin bog – med et rigtig yndigt omslag og en rystende titel. ”Jeg er her stadig”, hører man Elsa ordløst råbe til de læger, der vil slukke for respiratoren.

Dog kun to stjerner herfra da det er ligesom om skelettet til bogen er for spinkelt  til at fylde siderne ud og til helt at suge læseren til sig. Nok også mest en bog, der vil appellere til kvindelige læsere tænker jeg.

Lån bogen på bibliotek.dk