Jan Lööfs serier bind 2 af Jan Lööf

Historier om Felix udgør langt størstedelen af dette album, og de er fremragende. Det er rene fabler, fuld af overraskelser og gensyn med gamle venner. Når Lööf manglede idéer sprang han bare over hvor gærdet var dejligt lavt og genfortalte gamle klassikere. Han forbeholdte sig også retten til at tage sig visse kreative friheder, derfor får vi lov at opleve Felix ombord på Nautilus i selskab ikke kun med kaptajn Nemo, men sågar med selveste Fantomet.
Han tager sig knap så store friheder med Frankenstein, selvom både Dracula og Fantomet er involveret. Den bedste beskrivelse af Lööfs fortællinger kommer fra en af figurerne, – en ballonfarer mener at det fantastiske ved en ballontur er at man aldrig ved hvor man ender. For Lööf arbejdede uden manuskript, ganske som han forbillede Hergé gjorde det 30 år tidligere, med den første håndfuld af Tintins æventyr.
Foruden Felix bliver der plads til et par andre serier, den ene handler om to ældre ret bekendte men anonymiserede figurer – som man straks genkender som Haddock og Tintin. Lööf begår helligbrøde og afliver Haddock! – og lader Tintin ende sine dage som desillusioneret, nyforelsket pensionist. Den udkårne er Mette, fra Hergés serie om ‘Mads og Mette’. Historien er mere et spøjst eksperiment end noget andet. Rent eksperiment bliver det i ‘Eksperimentet’, som er Lööfs første arbejde med computer, hvor han har klippet fotografier ind i tegnede omgivelser. Det fungerer heller ikke helt.
Vi kommer dog ikke udenom at bind 2 indeholder de fedeste af de fede historier om Felix, der kan læses mange gange. Jeg læste rent faktisk albummet to gange i streg.

Lööfs Felix er simpelthen fantastisk.

Lån tegneserien på biblioteket