Hvordan jeg blev nonne af César Aira

Den argentinske forfatter César Aira er en særdeles produktiv forfatter, der har udgivet mere end 70 bøger, hvoraf langt de fleste også er udgivet på engelsk.

Her i Danmark er det nok de færreste, der har stiftet bekendtskab med Aira, og jeg havde da heller ikke selv læst nogle af hans bøger før “Hvordan jeg blev nonne” , og efter at have læst denne roman kan jeg med en vis sikkerhed sige, at det er meget lidt sandsynligt jeg kommer til at læse nogle af forfatterens øvrige værker.

Romanens hovedperson er et 6-årigt barn, der skifter mellem at være en dreng og en pige. I de fleste sekvenser fremstår barnet dog som en pige, hvis oplevelser læseren følger gennem hele bogen.

Læseren følger barnets oplevelser i skolen, hvor barnet får lærerinden til at bryde grædende sammen, i skolegården hvor barnet bliver venner med et jævnaldrende barn, der lærer bandeord fra sig. Bogens hovedperson har endnu ikke lært at læse, og forholder sig derfor uforstående over for moderens vrede da moderen ser bandeord i podens stilehæfte.

Det mest barokke kapitel i bogen er dog første kapitel.

Her er barnet en pige, der er flyttet fra landet til storbyen Rosario i Argentina.

Barnet har aldrig smagt is og faderen tager derfor barnet hen til en isforretning for at forære barnet en jordbæris, der viser sig at være fordærvet. Barnet nægter at spise isen da den fordærvede is smager dårligt; dette resulterer i, at faderen bliver vred fordi han tror barnet er på tværs med vilje – alle kan da lide is.

Det medfører en form for magtkamp mellem faderen og barnet, og da det går op for faderen, at isen virkelig er fordærvet opstår der et vist fjendskab mellem faderen og indehaveren af butikken.

Jeg forstår ikke det hype, der har været om “Hvordan jeg blev nonne”, og jeg kan ikke forstå, at bogen har høstet en del gode anmeldelser.

Jeg kan ikke forstå det, for jeg kan ikke se hvad det er forfatteren vil med denne bog. Derudover synes jeg ikke bogen udgør en sammenhængende fortælling, og det glippede fuldstændigt for mig hvorfor barnet i bogen skifter mellem at være en dreng og en pige.

Udover det synes jeg sproget er forvirret (eller for viderekomne),og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at have spildt min tid ved at have læst denne bog – men så kan jeg glæde mig over, at bogen kun var på 114 sider og jeg derfor ikke har spildt oceaner af tid på “Dengang jeg blev nonne”.

“Hvordan jeg blev nonne” var ganske enkelt for barok og absurd til min smag, derfor lander jeg på en vurdering på 2 stjerner.

Lån bogen på biblioteket