485
2014
978-87-996623-2-6
Larma, släcka, rädda i Rosengädda
Tessan er flyttet til Rosengädda, en lille svensk by langt fra alting. Det eneste hun har er geden Bella og en faldefærdig stationsbygning, som hun ene og alene vil ombygge til en restaurant. Uden penge, uden venner – Det er lidt af en udfordring! Men viljen fejler ikke noget, og Tessan mangler ikke vilje!
Jonny bor også i Rosengädda, og heller ikke han er helt tilfreds med tingenes tilstand. Fra at være brandmand, altid omgivet af venner, til at være brandinspektør i en lille flække. Her er hans bedste venner posen med ostepops og delfinerne i 3D tv’et. Selvtilliden er i bund, og gråden er aldrig langt væk.
Men heldigvis er der byrådsmøde, og på dette møde opstår en ide, der har til hensigt at redde mangen en trist sjæl i Rosengädda. For kunne Jonny da ikke hjælpe Tessan med at istandsætte den kommende restaurant? Og modtage middage og andre lækkerier som betaling? Og måske der også vil opstå sød musik mellem de to ensomme unge mennesker? Planerne for Tessan og Johnny er mange, men mon det hele vil gå som planlagt?
En uventet graviditet vender pludselig op og ned på alting.
Dette er en rigtig feel-good roman. Den er sød, til tider morsom og ofte hyggelig. Særligt de første mange beskrivelser af Johnny er utroligt morsomme; den voksne og tidligere veltrænede mand, der konstant mærker gråden trykke. Og så er bogen heldigvis ikke helt så forudsigelig som den ellers umiddelbart lægger op til, hvilket bestemt er et plus!