0 kommentarer

Glimt af Kasper Lapp

af d. 17. september 2023
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

2023

ISBN

978-87-94376-73-0

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Der er ingen sammenhæng og alligevel en masse sammenhæng. Det er små tekster, små nu og her handlinger, men også små reflektioner, for nogen af dem skal man lige have læst og forstået og tænkt over, før de rigtig giver mening. Det er mærkeligt, for selvom det virker som en slags underholdning, så er der samtidig noget lidt sørgeligt og trist over nogen af de tekster der minder om hinanden og har sammenhæng. Og selvmord går igen og igen, hvilket giver noget dystert til alt det der ellers er lettere humoristisk. Jeg ved stadig ikke helt om jeg som læser egentlig har forstået værket. Men jeg kunne godt lide de små tekster, både hver for sig og i sammenhæng. Jeg fik i hvert fald noget at tænke over, og mit bud er også at forfatteren vil have man skal føle der er noget som bliver hængende hos en. Det er faktisk rart at læse noget der er anderledes end alt det man normalt kommer i kontakt med. Om det bliver for meget er svært at afgøre, men jeg ville ikke mene at værket skulle være længere, for så tror jeg at jeg selv ville føle det blev lidt overvældende.

Det er et værk som er svært at kategorisere, og samtidig er det et værk, som netop fordi det skiller sig ud, så virker det interessant. Så det er både godt og dårligt eller sagt på anden vis, man sidder som læser med en lidt ambivalent følelse i kroppen. Jeg måtte vende tilbage til nogen af de små tekster, for jeg syntes jeg kunne få noget forskelligt ud af dem hver gang. Det er også lidt specielt. En noget anderledes læseoplevelse må man sige, og det er jo unikt i sig selv samt befriende på sin egen skæve facon.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter