478
2019
978-87-7157-104-2
1. udgave
En meget smuk ’2001’ lignende forside, et mystisk forfatternavn, en lige så mystisk titel og da det er science fiction, ja så er jeg fanget.
Det meste af historien foregår i år 2272. Jorden har i over 100 år været nærmest ubeboelig pga ’Den totale krig’, kun et enkelt område er beboeligt. Af samme grund kan menneskeheden ikke få børn naturligt, men er nødt til at frembringe dem kunstigt, som man kan se på forsiden. Desuden går man en grusom død i møde omkring 41 års alderen, kaldet ’Den Ubarmhjertige Død’, pga en genetisk fejl.
Et mystisk signal fra en af Jupiters måner, Exnihilo, bevirker at man sender en ekspedition afsted, for at undersøge, hvad signalet indebærer. Fundet er overraskende og gør stor opstandelse, især tilbage på jorden, hvor ’Synedriet’, et råd bestående af 12 medlemmer, sætter alt i værk for at skjule sandheden.
Jeg er ret vild med ideen og hele universet, som Publius Enigma (pseudonym) har skabt. Det er godt fundet på, især med ’Den Ubarmhjertige Død’. Der gemte sig også nogle fine historier og portrætter af de fleste af persongalleriets fortid. Der er både overraskelser og spænding igennem hele bogen, og langt hen af vejen var jeg godt underholdt.
På et tidspunkt begyndte handlingen dog at virke lidt for forudsigelig for mig. Samtidig kørte jeg temmelig træt i, at flere af personerne kom ud i situationer, hvor døden var uundgåelig, dog for lige efter at blive reddet i sidste sekund. Samtidig blev jeg også træt af den stereotype diktator, der næsten egenrådigt styrer verden med middelalderagtige metoder.
Publius Enigma interviewer sig selv i Novum nr. 133. Det har taget fem år at skrive bogen, samt omskrive og redigere. Jeg ville nok have rådet til at skære lidt ned i sideantallet og bruge mere tid på personerne, så man kom lidt mere ind under huden på dem.
’Exnihilo’ er forfatterens debut, og det skal blive spændende at læse mere fra den pseudonymramte forfatter.