0 kommentarer

Enken af Fiona Barton

af d. 7. marts 2024
Info
 
Sideantal

324

Udgivet

2016

ISBN

978-1-1-1-99047-6

Originaltitel

The Widow

 

Debut bog i en alder af 59 år! Forfatteren er en erfaren journalist.

Denne bog har et interessant plot, men det er ganske forvirrende: hvert kapitel beskriver hver for sig hvad de forskellige personer siger, tænker, gør, ikke med navne men som karakter: enken, journalisten, detektiven, moren, 54 kapitler. Det var forvirrende at tiden springer mellem 2006 til 2010, jeg måtte hele tiden tjekke, hvor er jeg nu og hvem taler.

Problemet:  en lille pige på 2 år er forsvundet fra hendes hjem; hvad skete der med hende?

Jean er enken, damefrisør og den perfekte kone til Glen som er lidt ældre, så han har kunnet manipulere og dominere hende. Jeans problem er at hun ikke er blevet gravid, men problemet er hos Glen.

Detektiven er Bob Sparks, erfaren og dygtig til sit job, gift med Eileen, de er middelaldrene og børnene har forladt hjemmet. Bob er overbevist om at Glen er skyldig, men Glen blev frikendt at domstolen.

Journalisten er Kate, nok forfatterens alter ego, som prøver at være medmenneskelig, ligetil, prøver at hjælpe, men der jo deadlines, som skal overholdes. Bob og Kate har et godt professionelt forhold, som de begge udnytter.

Moren til Bella er Dawn, som blomstrer op i mediernes lys.

Spørgsmålet i bogen er hvad vidste Jean om hvad Glen gjorde? Hvornår forstod hun det?

Jeg synes bogen ender hvor det bliver interessant: Hvis din partner har lavet en alvorlig forbrydelse, overfor hvem skal du være loyal, partneren eller ofret? Hvad er det rigtige at gøre? Hvis du dækker over en alvorlig forbrydelse og ikke fortæller om det, er det strafbart? Hvis en forbryder af noget meget alvorligt bliver frifundet, fordi politiet ikke var dygtigt nok, er det ensbetydende med at det er etisk OK at en anden (for eksempeI konen) straffer den skyldige? Her i bogen var det retfærdigt hvad der skete til sidste?

Jeg holder at læse kriminalromaner fordi det bliver opklaret hvem der gjorde hvad og hvorfor; verdens ordenen er genoprettet. Det mangler.

Bogen er let læst på engelsk, korte, simple sætninger, men kunne være blevet forkortet.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter