131
2017
978-87-93347-97-7
1. oplag, 1. udgave
Louise Kristensen har her lavet et lille værk. For det vil jeg næsten kalde det. Det er en fin ikke så lang bog, med nogle ganske udmærkede noveller. Der er lidt for enhver smag og det er enkelt at gå til. Novellerne er ret forskellige, og man behøver ikke læse dem alle ud i en køre, så man kan sagtens have glæde af bogen flere gange, hvilket i sig selv er en fornøjelse.
Der er fem noveller af forskellig længde i bogen og en god opdeling. De to noveller der gjorde størst indtryk på mig, var de sidste to. Den ene er en historie om et homoseksuelt par der går fra hinanden, og hvor den ene formår at komme godt videre i livet, ender den anden med at gå til i druk, og først da han vågner i en brandert, hvor han har forsøgt at begå selvmord med en sløv kniv, går det op for ham, at der nok er mere i livet at komme efter. En fin novelle der rammer ned i et emne vi alle kender og har en holdning til, nemlig parforholdet. Den anden er en novelle om kvindefrigørelse, kvindekamp og den kollektive følelse. Hvor man følger nogen der bor i kollektiv og selv den ene kvinde, som ellers ikke er lesbisk, vælger at blive lesbisk for at være en del af fællesskabet. Men en dag bliver det bare nok, for det meste viser sig at være snak frem for handling, og længslen efter hendes mand bliver stor. Men kan hun bare få ham tilbage?
Fine noveller med gode budskaber, og man er ikke i tvivl om at forfatteren har noget på hjertet. Det er en velskrevet bog, og man efterlades med et ret stort indtryk når man har læst alle fem noveller, så man glemmer den ikke lige med det samme. En fornøjelse med en samling af noveller der faktisk giver en mere end bare én ting at tænke over. Nogle af novellerne vil også kunne egne sig godt til undervisningsbrug.
Jeg vil klart sige: Giv bogen en chance!