Drømmebroer af Henrik Nordbrandt
53
1998
87-00-34798-1
Henrik Nordbrandt fik i 2000 Nordisk Råds Litteraturpris for “Drømmebroer”. Han kunne lige så godt have fået prisen for et af sine andre værker – “Håndens skælven i november” for eksempel – og man må antage, at prisen snarere blev givet for et forfatterskab end for en enkelt udgivelse.
Der er dem, der føler sig beriget og besnæret, når de læser Nordbrandt. Og der er dem, der kun finder meningsløst vrøvl i hans digterier. Mellemvaren eksisterer ikke rigtig.
Jeg hører til de første. Hans bøger er fulde af vid og underfundighed, ofte forklædt i drømmeagtige absurditeter, der bedst forståes intuitivt. På sin egen helt særlige måde får han sagt kloge, poetiske og beske, ord om menneskelivets vilkår. Der er ikke megen glæde i hans digterier, men masser af humor. Melankolien og frustrationen over livets tilskikkelser er dog også evige følgesvende.
Har man aldrig læst Nordbrandt, bør man lægge vejen forbi bibliotekets afdeling for digte. Der står helt sikkert et par værker af ham. Hjemme i sofaen kan det hurtigt afgøres, om man bryder sig om ham. Finder man ham irriterende, har man ikke spildt for megen tid på projektet. Men finder man ham fascinerende, har man lige fået et langt og stort forfatterskab forærende – et forfatterskab, der ikke blot kan læses, men også genlæses.
Jeg giver kun “Drømmebroer” fire stjerner. Ikke fordi den har mangler. Men fordi “Håndens skælven i november” trods alt er lige den tand bedre. Under alle omstændigheder: Prisværdig er han, ham Nordbrandt.
– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets julekonkurrence 2006
