0 kommentarer

Doppler af Erlend Loe

af d. 17. november 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

176

Udgivet

2005

ISBN

87-02-03555-3

Originaltitel

Doppler (norsk)

 

Ingen af Erlend Loes bøger har på nogen måde kunne frembringe samme fryd og glæde som ”Doppler”, som er i sin helt egen kategori, sin helt egen liga. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at denne bog er et mesterværk på sin helt egen finurlige måde.

”Doppler” er nok den sjoveste bog, jeg nogensinde har læst, men den er også indsigtsfuld og intelligent – den gode Erlend er på ingen måde tabt bag en vogn, det er helt sikkert.

Andreas Doppler er en familiefar, der ved et cykelstyrt oplever et akut behov for en drastisk ændring i sit liv. Han er simpelthen alt for kompetent, og han har i den grad behov for at finde sig selv. Derfor drager han ud i skoven. Det er det eneste at gøre. I skoven opnår denne skønne, underspillede vanvittige mand en ro og mening med livet, på trods af nogle omkostninger, han egentlig tager ret let på. Doppler møder et par interessante personer og får også et (foruroligende) tæt forhold til en elg.

”Doppler” er en naivistisk, hylende morsom, ironisk roman, hvori Erlend Loe også griber chancen til at gøre grin med den alvorlige litteratur: (Det skal lige siges, at det er Doppler, der prædiker til et forældremøde datterens klasse.)

“For Jorden tilhører ikke mennesket, siger jeg. Det er menneskene, der tilhører Jorden. De duftende blomster er vore søstre, og hesten, den almægtige ørn, for ikke at tale om elgen, er vore brødre. Og hvordan kan man købe eller sælge noget som helst? For hvem ejer varmen i luften eller lyden af vinden i træerne? Og saften i grenene bærer erindringen om dem, der har levet før os. Og lyden af bækkens mumlen er vor forfaders stemme. Og vi må lære vore børn, at jorden under deres fødder er forfædrenes aske, og at alt, hvad der overgår Jorden, også overgår os, og hvis mennesker spytter på jorden, spytter det på sig selv.”

(Denne passage slutter iøvrigt virkelig sjovt, men har ingen reference til det at gøre grin med litteratur, så det udelader jeg med stor sorg.)

LÆS DENNE BOG eller du vil lide et afsavn, et tomrum resten af dit liv.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter