156
1972
87-00-47064-3
Bankdirektør Edvard Morner lever et helt normalt, borgerligt gennemsnitsliv med sin kone, Susanne, og to søde børn indtil hans verden en dag styrter sammen. Ved en tilfældighed opdager Morner at hans kone er ham utro, og han sætter en privatdetektiv til at skygge hende. Efter et par uger opsøger han elskeren, hr. Saubert, for at få en forklaring og sætte en stopper for affæren. Det viser sig imidlertid, at Susanne ikke alene opfatter Saubert som sit livs store kærlighed, han er også far til begge hendes børn. Morner bliver naturligvis rasende og tvinger Susanne og hendes elskede til at opgive forholdet ved at true med at tage børnene og alt andet fra hende.
Saubert bliver så ulykkelig at han efter kort tid begår selvmord, hvorpå Susanne går fuldstændig i spåner og ender med at måtte indlægges på en psykiatrisk afdeling. Efter nogen tid begynder hun så at få det bedre og flytter hjem igen. Situationen nærmer sig det ‘normale’, idet Susanne dog er mere stille og indadvendt end før, sandsynligvis på grund af beroligende piller.
En dag bliver Morner så opsøgt af detektiven, som mener at Morner stadig har brug for hans hjælp. Morner beder ham skrubbe ad helvede til, men i tiden derefter begynder detektiven eller nogen andre at chikanere ham i stadig stigende grad. Morner føler sig voldsomt forfulgt, men ingen tror på hans forklaring. Nogen udgiver sig for at være Morner og opfører sig totalt usædeligt, utilbørligt og ikke mindst til skade for hans arbejdsgiver, som til sidst smider ham ud. Morner ender med at gå helt i hundene, springer nogle historiske mindesmærker i stumper og stykker og bliver tvangsindlagt til mental observation.
Hele historien er fortalt af Morner under hans indlæggelse, delvis i form af rapporter, som han skriver efter aftale med overlægen. Er Morner blevet paranoid? Er skyldfølelsen over at have ødelagt andres liv blevet for meget for ham? Eller bliver han virkelig forfulgt?
Jeg kan bedst li’ Panduro, når han er morsom, og jeg får i den grad opfyldt mine forventninger i starten af historien. Men komedie og tragedie går hånd i hånd hos Panduro, han vil jo altid mere end blot at underholde sine læsere. Efterhånden krakelerer det pæne og normale liv, vanviddet stikker sit groteske hoved frem og tragedien lurer..