192
2007
978-87-21-03016-2
I Marianne Larsens bog ”Den forelskede unge” følger vi en lille pige på 5½ år gennem én (meget!) begivenhedsrig sommerdag.
Pigen bor sammen med sine forældre, sine to brødre og deres hund Hundse, i Bomhuset ved fyret, som farmand Anders passer.
Især forholdet til brødrene, en ældre og en yngre, er meget fint skildret, det samme er stemningen af barndom og sommer, som flyder gennem fortællingen som tyk, hjemmelavet hyldeblomstsaft.
Vi når det meste af følelsesregistret igennem, fra fryd over en regnbuekjole fra morbror Jens i Amerika og en aften i teateret, til humor, spænding, pinlige optrin og frygt for at lillebror vil drukne i åen eller troldedrengen stikke ild på garagen. Hun er en lille pige, men også ved at blive stor.
Hør blot hvordan man afværger det værste, nemlig at de voksne mister taget om situationen:
“Det allerfarligste måtte ikke komme igen, det allerfarligste skulle blive væk, det allerfarligste var, når Rimor blev til et sort hul af en mund, der tudede uhhh’er. … Dengang det allerfarligste var ved at ske igen, og hun kom det i forkøbet og lukkede for det sorte hul. Hun kyssede det.”
Bogen er skrevet i et meget poetisk og fantasistyret sprog. Forfatteren har skrevet adskillige digtsamlinger – og det mærkes. Skal man sammenligne med andre bøger, kommer jeg i hvert fald til at tænke på f.eks. Ib Michaels “Prins”.
Det bliver en lille smule for meget indimellem, (for højtflyvende som storebror Svennes drager måske?) for denne anmelder. Men jeg synes at skildringen af en 5-årigs opdagelseslyst og interesse for verden, er meget fint ramt, også når det hele bliver lidt for meget – og der skal mor Rimors stærke favn til for at genvinde overblikket.
Så tre store stjerner for en fin poetisk fortælling.