“Borgmesteren går af” er lille satirisk novelle, der udspiller sig på et borgmesterkontor, hvor alle positionerer sig i visheden om at “den gamle”, byens mangeårige og patriarkalske monark, snart skal træde tilbage og overlade magten til en efterfølger. Samtidig forsvinder den ligeledes aldrende kontorchef Jacobæus efter en mindre skandale, og når overhunden på kontoret er væk i denne for personalet så usikre tid hvæsses knivene og albuerne spidses, for næsten alle drømmer om at mele deres egen kage og avancere.
Kontordamerne måske undtaget, for de ved, at de ikke har muligheder i en mandsdomineret verden, men sladre kan de da. Og således ridser Kirk på fin vis et helt samfunds struktur op, hvor mænd og kvinder, kontorbude og kontorchefer, lever i hver deres verden, selvom de samtidig lever tæt sammen. Mindelser om det sydafrikanske apartheidsamfund presser sig på; her er samfundet dog ikke baseret på race eller hudfarver, men positioner og økonomisk stand. Kirk var da også kommunist, og blev som sådan sat i fængsel under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
En underholdende, kritisk historie om skinsyge, jalousi, og nidkær vogten over egne chancer og muligheder – og om den falske kollegialitet, der råder kollegerne imellem, demonstreret ved borgmesterens afskedsmiddag for personalet, hvor alt pludselig er gemytligt og vennesælt.