0 kommentarer

Bare Anna af Trine Appel

af d. 25. marts 2012
Info
 
Sideantal

189

Udgivet

2011

ISBN

978-87-567-9980-5

 

Hvad gør man, når man har togskinner på tænderne, der får en til at ligne en smilende chimpanse? Når ens mor elsker Kim Larsen og mindst har sort bælte i pinlighed? Når man er 14 år, har leverpostejfarvet hår og bare er Anna? Det er sommeren, hvor Anna møder den mystiske Lotus og forelsker sig i den mest uopnåelige fyr på sommerlejren. For Anna er det en ny verden med kærlighed, fester, teater, sex, venindearmbånd og sommerfugle i maven. Men tør hun tage det store spring selv?

Bogen er en meget nær fortælling. Man kan tydeligt forestille sig hvordan Anna har det, når hun enten er nervøs for at prøve noget nyt, eller når hun ser sig lun på en dreng. Jeg kan hvert fald sagtens relatere til Annas følelser, fra da jeg var i den alder. Super godt af Trine Appel, at have fanget dét at være teenager så godt. Jeg er imponeret. Sproget flyder bare derud af og der er hele tiden små passager der pirrer ens nysgerrighed og det er svært ikke at læse bogen færdig samme dag man er startet.

”Bare Anna” er en bog for unge piger. Det siger næsten sig selv, med den fine farverige forside og bagsideteksten. Anna er en pige der er let at holde af og let at identificere sig med, hvis man er en teenagepige. Først viser Anna sig som en lidt usikker pige med munden fuld af togskinner og føler sig mindre værd end de andre piger (hvem har ikke prøvet det). Efterhånden som hun får nye venner og udforsker ting, udfordrer sig selv, udvikler hun sig i takt med tiden og bliver efterhånden en mere selvbevidst ung pige.

”Bare Anna” bør læses af alle piger fra 12 år (til 15) og opefter. Den er derudover også lærerig på mange områder. Jeg ville hvert fald ønske, at jeg havde haft chancen for at læse denne bog da jeg var 14 år gammel. Velskrevet og skøn ungdomsbog!

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter