Babettes gæstebud af Karen Blixen

Hvem er Babette egentlig og hvad sker der i den lille norske by, som hun bor i, når hun vinder en stor pengegevinst i hjemlandet Frankrig?

Denne fortælling om Babette er i dag kendt af mange og det er en skøn fortælling, som faktisk blev skrevet af Blixen tilbage i 1950, hvor den blev udgivet på engelsk. Senere blev den oversat til dansk og er både blevet udgivet alene samt i samlingen “Skæbne-Anekdoter”. Selv faldt jeg over den på mit lokale bibliotek, da jeg havde brug for at læse noget kort og let. Jeg så reolen med Blixen ud af øjenkrogen og tænkte at jeg måtte give historien om Babette endnu en chance, da filmen var en del af pensum på gymnasiet og jeg var dengang ikke begejstret.

Historien om Babette starter længe før vi første gang træder ind i handlingen som læsere. Hun bor hos 2 søstre i Berlevåg, som er en lille norsk by. Hun ankom 14 år tidligere da hun flygtede fra Frankrig grundet politiske problemer. Hun er en fremragende kok og falder langsomt til i den lille by. Hun fandt vej til søstrene, da den franske sanger Achille Papin, som adskillige år tidligere havde besøgt søstrene, sendte hende dertil. Hans besøg var et ganske trist et af slagsen, da han faldt for den yngste søster, Philippa, og hendes skønne sangstemme:

“Da, i ét eneste øjeblik, vidste og forstod han alt. For her var de snedækte tinder, de vilde blomster og den lyse nordiske sommernat oversat til hans eget sprog: musikken, og bragt ham af en ung kvindestemme. Ligesom Lorens Löwenheim modtog han en åbenbaring.”

Han forudsiger hende en karriere i Frankrig, men Philippa er datter af en streng provst og han er nødt til at rejse hjem. Den anden søster Martine havde ligeså en tilbeder, som var ovennævnte Lorens Löwenheim. Han var en ung officer og sendt til en lille by i nærheden, da han skulle lære “at betænke sit levned og forbedre sig.” Hans kærlighed til Martine er ligeså ikke særlig velkommen hos provsten og hans familie, og han rejser tilbage til sin garnisonsby. Ingen af søstrene har sidenhen giftet sig og da Babette en dag modtager et brev fra Frankrig om at hun har vundet nogle penge, vælger hun at bruge dem på en middag til ære for søstrenes far.

Søstrene lever i beskedenhed og er slet ikke vant til at holde store middage. Men Babette insisterer og de må overgive sig. Menigheden bliver inviteret og efter flere måneders forberedelse er alt klart. Ikke alle i menigheden kan enes, men med god mad indenbords og lidt vin, går alt meget bedre og som Blixen skriver:

“Om hvad der hændte senere på aftenen kan her ikke afgives nogen bestemt beretning. Ingen af de tilstedeværende havde siden nogen helt klar erindring herom. De huskede kun at stuen havde været fyldt med himmelsk lys, som om en samling små glorier var løbet sammen til en stor stråleglans. Fåmælte gamle mennesker modtog tungetalens gave, tunghøres ører oplodes. Tiden selv løb sammen til en evighed. Indtil over midnat strålede husets vinduer, og sang strømmede ud i vinternatten.”

Blixen har med denne korte fortælling formået at skabe hvad der føles som en fyldestgørende bog. Hendes måde at fortælle på er simpel og letforståelig for enhver og karaktererne er ganske interessante. Vi hører søstrenes historie gennem hele historien og ligeså Babettes, da udover at høre om deres fortid, besøger dem som læser i deres nutid. Livets gang er centralt for fortællingen, da hvad vi kan stræbe og opnå som individer ikke altid er det, som vi ender med at stræbe imod. Livet er en forunderlig størrelse og det formår Blixen at gøre os opmærksom på her.

Lån bogen på Bibliotek.dk