Astrid og Veronika af Linda Olsson

En dejlig fortælling om to kvinder i hver sin ende af livet. To kvinder, der har isoleret sig fra den omgivende verden og som ikke længere har de store forventninger til hvad der venter dem.

80-årige Astrid bor alene i sit barndomshjem i en afsides svensk by og holder sig for sig selv. Byens beboere anser hende som en særling, som man ikke involverer sig med.

30-årige Veronika har lejet en lille hytte i landsbyen for at komme sig over, at hendes kæreste er død, og hun vil bruge tiden til at skrive en bog til ham.

Skæbnen vil at de to kvinder for en tid bliver naboer. Varsomt nærmer de sig hinanden. Hver bærer på en sorg, som de ikke har kunnet dele med andre. Som to stille bække, der langsomt flyder sammen, hører vi om hver deres liv – om kærlighed og død, om knuste drømme og om et håb om at turde åbne op for et andet menneske.

Det hele er fortalt med en poetisk stemme, og som læser fyldes man med undren og glæde over, at de to kvinder formår at hele hinandens sår. Og som en underliggende melodi nynnes det, at alder ikke betyder noget – det er er hjertet, man hører og forstår med.

Jeg blev forelsket i “Astrid og Veronika”, og bogen vil helt sikkert vinde genklang hos mange kvinder. Om mænd vil blive fanget af stemningen er nok mere tvivlsomt.

Linda Olsson er født i Stockholm, men bor i New Zealand, og det er årsagen til at bogen er skrevet på engelsk med titlen ”Let me sing you gentle songs”.

Forsideillustrationen af en håndfuld skovjordbær er en smuk metafor for en af Astrids smukke fortællinger.

Lån bogen på Bibliotek.dk

.