Analfabeten der kunne regne af Jonas Jonasson
380
2013
978-87-7146-020-9
Analfabeten som kunde räkna
“Den statistiske sandsynlighed for, at en analfabet vokser op i 1970’ernes Soweto og en dag bliver lukket inde i en kartoffelbil sammen med den svenske konge og statsministeren, er én til femogfyrre milliarder syv hundred seksogtres millioner to hundred og tolv tusind otte hundred og ti.
Ifølge den pågældende analfabets egne beregninger.”
Sådan begynder “Analfabeten der kunne regne”, og så kender vi Jonas Jonasson (“Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”) igen!
Nombeko, som analfabeten hedder, bliver idømt syv års strafarbejde fordi hun går på et fortov og derfor bliver kørt ned af en beruset ingeniør. Nombeko er sort, og ingeniøren er hvid (jo, Jonasson benytter faktisk disse lidet politisk korrekte betegnelser for mennesker med forskellig hudfarve). Nombeko skal afsone sin straf som rengøringskone for samme ingeniør der kører hende ned i fuldskab. Ingeniøren leder en tophemmelig operation i Sydafrika, hvor der skal fremstilles seks atombomber. Ved et uheld får man lavet syv, og da man ikke bare smider de overskydende i skraldespanden, bliver bomben låst inde.
Ad mange omveje, ender bomben i neutrale Sverige, sammen med tre små kinesere. De næste 20 år forsøger Nombeko, der i mellemtiden er havnet i Sverige, at råbe statsministeren op, da hun gerne vil høre hvad hun skal gøre med bomben. Ad endnu flere omveje, havner bomben bag i en kartoffellastbil på stålne plader, ført af en midaldrende anarkist uden kørekort. Det lykkes sidstnævnte, ved en pludselig indskydelse, at bortføre bomben, kongen af Sverige og statsministeren.
Umiddelbart skulle man mene, at den historie simpelthen er for tåbelig, til at der kan komme noget fornuftigt ud af den. Men det lykkes faktisk for Jonassoon, at fortælle historien, uden at det bliver for meget. Hans knastørre og voldsomt underspillede humor gør, at historien bare flyder af sig selv.
Det er med Jonasson, som med flødeskumskager. Man skal ikke have for meget ad gangen. Men en halv time i ny og næ, i selskab med Jonas Jonasson og hans vanvittige persongalleri, er rigtig hyggeligt.
