197
1976
87-7215-821-2
Agnes Grey
Lad os starte forsigtigt med at sige, at det nok ikke er helt tilfældigt, at hovedperson Agnes’ efternavn betyder grå. Hun er så afholdende og afventende, at man ofte må løfte blikket mod himlen for at hente styrke til at klare hendes facon.
Agnes Grey vokser op som yngste datter af to i et fattigt, men lykkeligt præstehjem. Hun vokser op godt skærmet fra virkeligheden af mor og ældre søster. Som en god kristen ung kvinde forsøger hun at affinde sig med sin plads i livet så mygt og kontrolleret som muligt. I sit arbejde som guvernante udsættes hun for talrige urimeligheder af tøjlesløse rigmandsbørn, der ser det som deres pligt at give tjenestefolk noget at bruge hver eneste minut til. På grund af familiemæssige omstændigheder er det nødvendigt, at Agnes tjener sin egen løn. Alligevel kunne hun nok være sluppet af sted med lidt oprørskhed i det dulgte, uden at det ville resultere i en afskedigelse. Men Agnes har besluttet, at hun er from, så hun nejer i stedet for at sige fra og undskylder for Vor Herre, hvis hun er kommet til at blive lidt sur over sine livsomstændigheder. Det gør hende til et noget nær ulideligt bekendtskab.
“Agnes Grey” giver et godt indblik i Englands stærkt klasseopdelte samfund i midten af 1800-tallet. Det er ikke svært at tro, at visse af overklassens børn var nogle frygtelige væsener at have med at gøre. Med forældre som overlod ansvaret, men ikke magten, over dem til diverse guvernanter, er det ikke underligt, hvis de unge rigmandspoder blev ustyrlige. Det runger voldsomt, når præstedatterens gudfrygtige og næstekærlige indstilling til livet ramler sammen med børn uden nogen form for empati for levende væsener. Næstekærligheden bliver da også sat på en hård prøve.
Agnes fortæller selv sin historie, og et par indskudte bemærkninger antyder, at hun ikke senere i sit liv er helt så afventende, som i sine unge år. Endelig får hun vel også en form for afløb ved at beskrive sine tidligere arbejdsgivere som ukristelige og frastødende væsener.
“Agnes Grey” er værd at læse for sine miljøbeskrivelser af de meget rige i 1800-tallet. Agnes er bestemt også et bekendtskab værd – hvis man kan holde hende ud.