Agnes Cecilia – hvem er du? af Maria Gripe

Maria Gripes senere bøger er præget af overnaturlige hændelser, en tro på at der er mere mellem himmel og jord end vi lige forestiller os. I ’Agnes Cecilia hvem er du?’ beskæftiger Gripe sig både med tiden og døden som relative begreber, fortiden eksisterer nærmest parallelt med nutiden. For at understøtte sin idé citerer Gripe filosoffen Schopenhauer: “Ved nærmere eftertanke er det helt utænkeligt, at det, der engang har eksisteret med hele virkelighedens styrke, nogen sinde vil kunne blive til intet og derpå gennem hele den kommende evighed fortsætte at være intet.” I tilfældet Agnes Cecilia er det en for længst afdød kvinde, som bliver ved med at spøge lige indtil hun har fået bragt to unge mennesker sammen.

Nora mistede begge sine forældre i en bilulykke, da hun blot var en lille pige. Ingen i den nære familie ønskede at adoptere Nora, så det endte med at nogle fjernere slægtninge tog hende til sig. Selvom de gjorde, hvad de kunne for at Nora skulle opfatte sig selv som en del af familien, følte hun sig alligevel udenfor. Måske ikke så mærkeligt i betragtning af at alle i mange år skjulte sandheden om forældrenes død for hende. Beskrivelsen af hemmeligholdelsen (“de er taget ud på en lang rejse, vi ved ikke hvornår de kommer tilbage” og “det taler vi ikke om” osv.) er hjerteskærende. Og da hun endelig fik sandheden at vide, (som hun så havde gættet for længst, men altså ikke kunne få lov til at tale om), forventede omgivelserne at hun skulle græde og vise sorg. Men da var Nora naturligvis for længst blevet helt kold.

De mystiske hændelser begynder da Nora er blevet en halvvoksen pige. Hun hører gang på gang fodtrin i værelset ved siden af sit eget og føler sig iagttaget fra den åbne dør, men der er ikke nogen. Mærkelige telefonsamtaler leder hende til en lille butik, hvor en gammel dukke tilsyneladende har ventet længe på at blive hentet. Nora opdager at dukken hedder Agnes Cecilia og får senere at vide, at hendes mormor Agnes fødte en datter udenfor ægteskab, som hun kaldte Cecilia. Men hvad blev der af Cecilia?
Familiens hund Ludde, som render rundt med et halsbånd hvorpå der står Hero, er også et bindeled til nogen i en anden tid, en tid med hunden Hero. Gang på gang stikker Ludde af og dukker så op omkring et gammelt forfaldent hus i skoven. Hvad er der med det hus?

Jeg har altid godt kunnet li’ Maria Gripes stille, gådefulde og erkendelsessøgende mystik med drømme, syner, små ledetråde og mærkelige sammentræf. Hendes bøger stiller spørgsmål ved skæbnebegrebet. Hvad er det, der leder frem til de begivenheder, som former tilværelsen?
Forudbestemmelse, forsynet (Gud), personlige valg, tilfældigheder?? Gripe nævner ikke Gud med ét ord, men der er alligevel noget “guddommeligt” over hendes beskæftigelse med det overnaturlige…

Lån bogen på bibliotek.dk