25 desperate digte af Klaus Rifbjerg

“Holder meget af min bror / men bryder mig ikke om / at han er sindssyg”. “25 desperate digte” handler om sex, om at blive ældre, om politik og om afstande og er meget kontante. Sprog og emner angribes til tider så prosaisk at det bliver sjovt, og man behøver ikke bruge særlig mange kræfter på at afkode digtene. Til gengæld kræver de digte der handler om noget her og nu anno 1974 lidt historisk arbejde af læseren.

Desperation er et ret voldsomt ord og titlen giver et rigtig godt samspil med de mere underspillede digte. F.eks. i ”Min sindssyge bror”, hvor jeg ‘et forsøger at komme overens med sin brors sygdom. Det er ikke let:
Min bror er sindssyg
jeg ville ønske
han havde brækket benet

Men han er sindssyg
og folk taler om
hans mærkelige opførsel

Familien ender med at sige ja til at prøve elektrochok og den sindssyge bror holder op med at være depressiv og går i stedet rolig og rundt og smiler meget (som en anden idiot forstår man). Dette ubehag ved sindets sygdomme er vi ikke blevet ret meget bedre til i det 21. århundrede, hvor vi forsøger at medicinere al ubehag væk og for dens sags skyld stadig bruger elektrochok, når pillerne ikke kan slå sindets ubehag ned.

De tidsbestemte digte henviser til aktuelle personer og kriser i 1974. Digtet ”En venlig mand” handler om Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup og kræver nok et historisk kendskab for at få fat i konteksten. Når det er på plads kan man snildt få noget ud af digtet og måske endda opdatere det til en nutidig version ved bare at skifte den ene politikers navn ud med en andens.

Digtene er sjovt ‘nede på jorden’, almengyldige og med en meget direkte og maskulin facon. Men lidt uhyggeligt bliver det i digtet ”Spejlsalen” som handler om de ting der gøres for at opretholde demokratiet. Uhyggeligt fordi 1974 virker lige lovlig nutidigt:

De hårdeste angreb mod demokratiet
kommer ikke fra dem
der ønsker at afskaffe det
men fra dets forsvarere

Demokratiets forkæmpere er
ængstelige og ser både
regulære og indbildte overfald
mod systemet

Men deres forsvar bygges ikke op
på ideen om demokratiet
tværtimod tages alle autoritative
midler i anvendelse
[.]

Historien gentager sig altså. Det er meget lærerigt at erkende at 40 år gamle digte beskriver en verden som ikke adskiller sig væsentligt fra den tid jeg læser dem i.
Det er betryggende eller foruroligende alt efter temperament.

Lån bogen på bibliotek.dk