Knud Romer
Født og opvokset på Falster.
Uddannet i litteraturvidenskab.
Arbejder i reklamebranchen og har optrådt som skuespiller. Skriver også faglitteratur.
Modtog De gyldne laurbær i 2007 for “Den som blinker er bange for døden”.
Bibliografi
2006 Den som blinker er bange for døden
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
De Gyldne Laurbær
I de senere år har der været en tendens til, at alle forfattere med respekt for sig selv skal skrive lidelsesfortællinger og familiekrøniker fra virkelighedens verden. Desværre formår Knud Romer ikke at løfte opgaven og “Den som blinker er bange for døden” er en god lektie i, hvilke farer der ligger i at skrive om […]
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
De Gyldne Laurbær
Det er faktisk svært at beskrive hvad bogen handler om, og så dog ikke. Knud Romer fortæller så beskrivende og helt fantastisk. Han fortæller om sin familie og hvordan den blev til det den og han er i dag. Han fortæller om bedsteforældrene på begge sider, og bygger hans historier rigtig flot op, og det […]
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
De Gyldne Laurbær
Titlen på denne bog leder straks tankerne hen i retning af en krimi, men så er man også helt og aldeles på afveje. Den må nærmest betegnes som en slægtsroman. Forfatteren fortæller om sin egen opvækst i Nykøbing Falster. Hans mor er tysker og det er absolut ikke velset i en dansk provinsby i halvtredserne […]
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
De Gyldne Laurbær
“Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind (…) Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.” […]
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
De Gyldne Laurbær
Det er svært at dømme, hvad der virkelig er sket, og hvad der er opdigtet i selvbiografiske romaner. Man må vælge at læse bogen som roman, fordi der ikke er nogen garantier for, at andet end navnet er fælles for hovedperson og forfatter. Tænk på Peter Høegs “De måske egnede”, hvor alle troede Høeg var […]