Hun blev født i et velhavende grossererhjem og blev 1887 gift med Viggo Stuckenberg.

Deres hjem blev et valfartssted for 1890’ernes kunstnere og forfattere. Ingeborg Stuckenberg var kredsens muse, kritiker og inspirator, men hendes selvstændige litterære virksomhed stod i skyggen. Viggo Stuckenbergs roman Fagre Ord (1895) har Ingeborg skrevet væsentlige dele af.

Det eneste, hun selv fik trykt, var novellen “Badegæster” (1889), der kom som føljeton i Kjøbenhavns Børstidende. Ægteskabet var stormfuldt, og efter flere flugtforsøg indskibede Ingeborg Stuckenberg sig i 1903 på et emigrantskib til New Zealand sammen med sin elsker. Emigrationen var en katastrofe, som beskrevet i de posthumt udgivne Korte Breve fra en lang Reise (1986); Ingeborg tog sit eget liv i 1904. Blandt de digte, andre har tilegnet hende, bør især nævnes Sophus Claussens mindedigt Ingeborg Stuckenberg fra dødsåret. Hendes skæbne er beskrevet af Grete Povlsen (1915-96) i romanen Ingeborg (1985) og i tv-serien To som elsker hinanden (1988).

Kilde: Denstoredanske.dk