Henrik Pontoppidan
Født i Fredericia og død 1943 i Charlottenlund.
Han var præstesøn, men valgte ingeniørstudiet efter realeksamen. Han opgav dog dette erhverv for at blive forfatter, da han var blevet færdig med eksamen i 1879.
Hans værker er præget af en krtisk granskning af mennesker og det danske samfund for ikke at glemme kristendommen. De første værker fik han udgivet i 1880’erne og de første handler om de elendige sociale vilkår. Debutværket blev “Stækkede Vinger” fra 1881 og små 2 år efter udgav han novellesamlingen “Landsbybilleder”. I 1890 udgav han “Skyer”, hvor han kritiserer de materielle hensyn. Udover hans romaner skrev han flere fortællinger og disse udkom blandt andet i samlingen “Krøniker” fra 1890.
“Lykke-Per”, som vi i dag betragter som et af hans største værker, blev skrevet 1898-1904 og alt imens han skrev denne, fik han udgivet 5 mindre romaner og fortællinger. Grundtemaet i denne er vores form for altødelæggende sandhed og man ser derudover et faderløst samfund som en form for utopi. I dag er han begravet på Rørvig Kirkegård.
Han modtog nobelprisen i litteratur i 1917 sammen med Karl Gjellerup med følgende ord:
“for his authentic descriptions of present-day life in Denmark”
Kilde: Denstoredanske.dk samt nobelprize.org
Bibliografi
1890 Krøniker (noveller)
1890 Skyer – Skildringer fra Provisorierenes Dage (noveller)
1904 Lykke-Per
1916 De dødes rige
1986 Smaa Romaner 1905-1927