NYESTE
Født:
1857, Danmark

Henrik Pontoppidan

Født i Fredericia og død 1943 i Charlottenlund.

Han var præstesøn, men valgte ingeniørstudiet efter realeksamen. Han opgav dog dette erhverv for at blive forfatter, da han var blevet færdig med eksamen i 1879.
Hans værker er præget af en krtisk granskning af mennesker og det danske samfund for ikke at glemme kristendommen. De første værker fik han udgivet i 1880’erne og de første handler om de elendige sociale vilkår. Debutværket blev “Stækkede Vinger” fra 1881 og små 2 år efter udgav han novellesamlingen “Landsbybilleder”. I 1890 udgav han “Skyer”, hvor han kritiserer de materielle hensyn. Udover hans romaner skrev han flere fortællinger og disse udkom blandt andet i samlingen “Krøniker” fra 1890.

“Lykke-Per”, som vi i dag betragter som et af hans største værker, blev skrevet 1898-1904 og alt imens han skrev denne, fik han udgivet 5 mindre romaner og fortællinger. Grundtemaet i denne er vores form for altødelæggende sandhed og man ser derudover et faderløst samfund som en form for utopi. I dag er han begravet på Rørvig Kirkegård.

Han modtog nobelprisen i litteratur i 1917 sammen med Karl Gjellerup med følgende ord:

“for his authentic descriptions of present-day life in Denmark”

Kilde: Denstoredanske.dk samt nobelprize.org

Bibliografi

1890  Krøniker (noveller)

1890  Skyer – Skildringer fra Provisorierenes Dage (noveller)

1904  Lykke-Per

1916  De dødes rige

1986  Smaa Romaner 1905-1927

 

Om kærlighed af Henrik Pontoppidan

af Simon Rohde Hamannd. 9. februar 2021
Nobelprisen
Gyldendal har en tradition med at lave bogserier med fuglenavne. Således har de tidligere udgivet navnkundige serier som ”Tranebøger”, ”Bekkasinbøger”, ”Uglebøger” osv. Nu er de tilbage med en ny fugleserie, ”Kolibribøgerne”. Af format er dette den mindste af ”fuglebøgerne”, men af indhold er det ikke nødvendigvis tilfældet. Hver af bøgerne har et overordnet tematisk ramme, […]

De dødes rige af Henrik Pontoppidan

af Ulla Weishauptd. 4. maj 2014
En klassiker er en bog alle taler om, men som de færreste har læst. Sådan er det nok også med ”De dødes” rige af Henrik Pontoppidan. De fleste kender Pontoppidan af navn og er man lidt op i årene har Lykke Per nok stået på dansk skemaet, men meget mere er det nok ikke blevet […]

Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

af Hans Christian Davidsend. 29. november 2012
I efteråret 2012 blev det offentliggjort, at Bille August ville filmatisere Henrik Pontoppidans hovedværk ”Lykke-Per”. Det gav mig lyst til at genlæse romanen, der som Dostojevskijs store romaner sagtens kan tåle at blive læst flere gange. Udviklingsromanen ”Lykke-Per” er verdenslitteratur til alle tider og alle situationer, selv om romanen foregår i perioden mellem den gamle […]

Smaa Romaner 1905-1927 af Henrik Pontoppidan

af Lise Dilling-Hansend. 8. juni 2012
Om det er serien ”Matador”, den klassiske danske litteratur eller poetiske billeder i sproget, der får éns hjerte til at gløde, er ikke så afgørende, når det gælder Pontoppidans små romaner – de har nemlig det hele! De seks mini-romaner fra perioden 1905 til 1927 handler mest af alt om relationer mellem mennesker og om […]

Krøniker af Henrik Pontoppidan

af Simon Rohde Hamannd. 18. oktober 2011
Novellesamlingen “Krøniker” er en særdeles interessant bog at tænke ind i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Dels fordi den indeholder små arbejder, der ligger langt udover HP’s normale tematiske rammer, og dels fordi den på en måde markerer overgangen fra hans socialrealistiske forfatterskab til det mere identitetssøgende. Samlingen udkom første gang i 1890, men blev i 1899 […]

Skyer – Skildringer fra Provisoriernes Dage af Henrik Pontoppidan

af Simon Rohde Hamannd. 1. oktober 2011
Novellesamlingen “Skyer” af Henrik Pontoppidan, er en medrivende, og nådesløs skildring, af det danske samfund under Estrup regerings diktatoriske provisoriestyre af Danmark. (1885 – 1890) I samlingen bliver vi som læsere præsenteret for en række forskellige synsvinkler på tidens politiske røre. Disse vinkler strækker sig fra en parodieren af bøndernes u-kampvilje, og tilsyneladende grænseløse føjelighed […]