Villads fra Valby som dyrepasser af Anne Sofie Hammer og Dina Gellert
Der er både styrker og svagheder forbundet med Anne Sofie Hammers prioritering af det absolut genkendelige hverdagsunivers, hvor pizza og Disney sjov får lov at entrere fortællingerne om Villads fra Valby. Den vakre dreng er fuld af påfund og bogens respekt for barnets perspektiv er både sympatisk og medrivende. I længden savnes det ikke-hverdagslige - det fantastiske rum, som netop fortællinger og eventyr kan erobre og bebo
De loyale af Delphine de Vigan
”De loyale” beskriver prægnant og barskt et skilsmissebarns ensomhed og forsøg på at slippe fri af smerten og afmægtigheden. Den handler om Théo, og om alle de andre børn, der bliver svigtet, når skilsmisser går helt galt.
Aftenerne af Gerard Reve
Små perler af grotesk komik ligger strøet ud i bogen, som vækker mindelser om Hamsuns ”Sult”. Det er en roman som er krævende at læse, ikke mindst fordi den så heftigt synes at nægte at imødekomme sin læser. Man føler sig lidt som en gæst, der er kommet en forkert dag. Og så bliver man med ét pinligt klar over, hvad de fleste romaner lydigt leverer, når ”Aftenerne” så stædigt afholder sin læser fra at få det. Men, men: står man de trange dage igennem sammen med Frits, kommer man sært renset ud på den anden side.
de af Helle Helle
Helle Helle undersøger sorgens eksistentielle dimensioner i romanen "de", hvor kærligheden mellem en dødssyg mor og hendes datter er fortællingens centralnerve. Stilistisk manifesterer Helle Helle sin evne til at lade sproget se frem for at forklare. Romanen er - trods den allestedsnærværende sorg - livgivende at læse, fordi Helle så kærligt og opmærksomt ser menneskets skrøbelighed og vores relationers betydning.
Bob af Helle Helle
I “Bob” har Helle Helle taget hovedstaden i brug som kulisse. ”Flytter Bob og jeg så til Vanløse, vores hjem var der oven på tanken, og vi fik stavparket”. Et halvvejs spørgsmål i nutid efterfulgt af konstateringer i datid – i samme sætning. Så er vi i gang. Bob er introduceret i forfatterens sidste roman, […]
Historien om det røde æble af Jan Lööf
En mand i et nålestribet jakkesæt går ind i en frugtbutik og bestiller et æble. Sælger anser manden for at være naiv og tilbyder ham derfor et grønt plasticæble. Købet gennemføres og manden går hjem på sit kvistværelse til sin papegøje og sit modelskibsbyggeri. Han synes æblet virker en smule umodent og sætter det i […]