Kongens fald af Johannes V. Jensen
Nobelprisen
En af Danmarks vigtigste forfattere har skrevet en af alle tiders mest berømmede bøger. Ganske vist blev Johannes V. Jensen først og fremmest hædret med Nobelprisen for sin mammutpræstation “Den lange rejse”, men her i hans vemodige hjemstavn er “Kongens fald” langt mere kendt. “Kongens fald” er et melodrama, som Shakespeare kunne have skrevet det. […]
Den lange rejse af Johannes V. Jensen
Nobelprisen
Johannes V. Jensen skrev sig ind i de litterære annaler med Den lange rejse, et værk, der cementerede hans plads blandt alle tiders største danske forfattere og sikrede ham Nobelprisen i litteratur. Den lange rejse er en monumental fortælling om menneskets udvikling fra urtidens naturbundne individ til en skaber og tæmmer af verden. Jensen demonstrerer […]
Soning af Ian McEwan
At Ian McEwan er en mesterforfatter, ved de fleste nok. Men at han havde et hovedværk som “Soning” i sig, er en overraskelse i hvert fald for denne benovede læser. Er du vimmer, en fed bog. Det hele starter en anelse barnagtigt. Vi er nemlig inde i hovedet på den 13-årige forfatterspire Briony Tallis, der […]
Sådan én ræven har skidt af Jette Dige Rokos
‘Sådan én ræven har skidt’ – titlen gjorde mig nysgerrig. Jeg tænkte først, at det måtte være negativt, måske et uønsket barn, man brugte den vending om – men jeg fandt ud af, at det er en, der ikke sådan er til at slå ud, en stærk pige. For det er et udtryk hendes far […]
Straf af Ann-Helén Laestadius
En meget stor læseoplevelse – en smertelig bog, der kalder på ømhed, fortvivlelse og afmagt. Men også respekt for at behandle et alvorligt emne på medlevende vis. Citat bagsiden: ”Straf” er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn […]
Det barn som sig glæder af Inge Poulsen
Nogen gange får man en bog i hånden, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. ”Det barn som sig glæder” er sådan en bog for mig. Jeg kan ikke spejle mig i den og sidder tilbage med en fornemmelse af, at fortælleren bliver ved med at kradse i et sår, så det ikke heles. […]