Winterbergs sidste rejse af Jaroslav Rudis

Jan Kraus er sygeplejer og arbejder som ledsager for alvorligt syge, der snart skal dø. Sådan én er Wenzel Winterberg, født i 1918. Da de mødes ligger Winterberg døende, åndsfraværende og passivt, i sin seng, men da Kraus fortæller om sin baggrund i Vimperk, der tidligere hed netop Winterberg, liver Winterberg op. Så meget, at de tager ud på en fascinerende togrejse gennem det historiske Centraleuropa, og deres egne personlige historier.

På rejsen kommer vi tæt på de to mænd, ikke mindst den karismatiske og excentriske (med en fokus på lig; toglig, nedfaldslig, lungekræftlig, bombelig..) Winterberg, hvis rablende historiske “anfald” om fx. slaget ved Königgrätz i 1866, hvor Preussen slog Østrig-Ungarn, bringer os tilbage til en tid hvor Europa så ganske anderledes ud. Blot to år før havde de to stormagter jo slået Danmark i slaget ved Dybbøl, men nu skulle stormagternes indbyrdes rivaliseren gøres op. En nær fortid, der er så godt som glemt. Men Winterberg har ikke glemt, men husker historien som var det i går. De vandrer rundt på den gamle slagmark og ser på mindesmærker og landskaber, der var vigtige for slaget, mens Winterberg får “anfald” og hektisk foredrager om begivenhederne fra dengang.

Historisk erindring og begivenheder, der langsomt indhylles i historiens tåger, dvs. glemsel, er hovedtemaet i romanen, der på den måde bringer skønne minder om science-fiction filmklassikeren ‘Blade Runner’, hvor en legendarisk sætning handler om oplevelser der går tabt, glemmes; “Like tears in the rain”. Som tårer i regnen. Det indrammer rigtig fint stemningen i romanen, der gennem Winterbergs stærke følelse for historien bliver intens og fortættet. Der hersker en stemning af sørgmodighed, en nostalgisk elsken, lidt som mange menneskers kærlighed for i årstidens skiften, efterårets smukke forfald og farvernes skiften.

Med på rejsen rundt i det forgangne er guidebogen Baedeker udgivet i Østrig-Ungarn anno 1913, der indfører os i datidens togplaner og priser, herunder passende drikkepenge, i imperiets møntfod, kaldet Heller. Et fint lille kneb, der bringer den historiske hverdag, langt fra storpolitikken, til live på en elegant facon, nede blandt togpersonale, tjenere, kunder, ja, almindelige mennesker. Langsomt, og måske også for langsomt, undervejs på diverse togstrækninger, kommer vi samtidig nærmere på de to mænds mørke hemmeligheder. På samme måde som Centraleuropa beskrives af Winterbergs engelske ven – “the beautiful landscapes of battlefields, cemeteries and ruins” – er der forgangne valg, kampe, tab – og ikke mindst kærlighed – i de to mænds fortid, der præger dem i nutiden.

På sin vis minder de to mænds traumer om det europæiske kontinents historie, hvis liv og forandring man bliver en del klogere på via den allestedsnærværende Baedeker, der omtaler på én gang både fjerne, men alligevel Centraleuropæiske egne som Bokuvina, Mæhren, Ruthenien, Galicien, tyske sprogøer Ungarn og Rumænien, religion, kultur og meget mere. Er man til handlingsdrevne, hastigt fremadskridende romaner, bliver man nok udfordret i løbet af læsningen, men er man til stemningsmættede romaner med dybe historiske rødder, så vil denne bogs rolige togrytme over en stor del af det gamle Østrig-Ungarnske riges udstrækning både oplyse, fængsle og underholde læseren.

Jaroslav Rudis debuterede med succes i 2002 og har “noget” med jernbaner; i årene efter var han involveret i en serie grafiske noveller om livet blandt jernbanearbejdere, hvilket undertegnede er blevet nysgerrig på, såvel som forfatterskabet generelt. Tak til Forlaget Mr. East, der med fokus på Østeuropa udgiver en bred vifte af litteratur fra og om regionen.

Lån bogen på biblioteket