Uden dig af Pernilla Alm

Nogle gange går livet op ad bakke, og for Mikaela går det rigtig meget op ad bakke. Svenske Pernilla Alm har begået en fin historie om hvor galt det kan gå, når det liv man troede man havde, pludselig bliver til noget helt andet.

Livet ligger åbent foran Mikaela og Thomas, der bor i en dejlig lejlighed i Stockholm. Bryllupsklokkerne ringer i det fjerne, og alt er godt. Lige indtil den dag hvor Thomas kommer ud for en ulykke, og alting bliver anderledes. I det følelsesmæssige kaos efter ulykken flygter Mikaela til et destruktivt liv i Barcelona for at glemme alt det, der er sket.

Pernilla Alm tager læseren med dybt ind i Mikaelas forvirrede sind, og selv om hun er virkelig irriterende, og til tider ligefrem opfører sig frastødende, kan man ikke lade være med at få sympati for hende. Mikaelas frustration, sorg og ulykke tegnes fint op gennem hendes handlinger. Forfatteren viser os, gennem Mikaelas deroute, hvor galt det står til med hende. Som læser kan jeg ikke lade være med at spekulere på hvordan jeg selv ville reagere, hvis mit liv blev vendt på hovedet. I “Uden dig” mere end antydes det, at det kan man ikke regne sig frem til. Ingen af os ved hvordan vi reagerer, når det går virkelig galt.

Sproget flyder let fra Alms pen. Det bliver aldrig fladt og kedeligt, og det bliver aldrig så storladent at det skygger for historien. Det fungerer med andre ord rigtig godt. De ord der er faldet ud af sætninger rundt omkring i bogen, og de svenske ord der ikke lige er blevet oversat i farten, fungerer til gengæld ikke så godt.

På grund af den gode historie, og den let tilgængelige måde den fortælles på, bliver ærgrelsen måske det større, når der ca. midtvejs i bogen, går lige lovlig meget romanblad i det. Det skyldes ikke at jeg som læser ikke kan unde Mikaela at finde lykken igen, slet ikke, men det hele bliver på en eller anden måde bare for rosenrødt og utroværdigt. Efter en tur omkring romanbladet, vender forfatteren tilbage til Mikaelas problematiske liv, og bogen fungerer igen rigtig godt. I hvert fald indtil slutningen, hvor jeg tænker at selv Barbara Cartland ville rynke på næsen, og tænke at det måske var lige i overkanten.

Så, alt i alt, en blandet oplevelse. Men en oplevelse der helt sikkert kan anbefales. Størstedelen af bogen bliver man klogere af, og man tvinges til at reflektere over sit eget liv, og det kan man altid have brug for. Og så kan man egentlig godt leve med de steder, hvor duften af røde roser bliver lidt for kvalm.

Lån bogen på Bibliotek.dk