459
2024
9788702420173
Tyst vrede (svensk)
Oversat af Sine Maria Stoltze
Billie Carlsson er podcarster, og laver bl.a. podcast serien Sandheden.
Ved bogens start er hun inviteret i studiet (fjernsynet) for at blive interviewet og mødes med en politiker, som har været ufrivilligt “offer” for Sandheden. Billie erfarer dog, at der er tale om et bagholdsangreb, hvor hun skal udstilles som den store stygge ulv, der fik en politiker gjort syg af stress. Grunden til af Billie lavede en podcast om sagen, og dermed politikerens svindel med skattekroner, skal ikke nævnes med et ord. Frustreret og skuffet vælger Billie at udvandre inden liveoptagelsen, så da hun bliver kontaktet af Jack, som kan fortælle at der har været en skrækkeligt mord i Värmland skynder Billie sig derhen for at undersøge, om der er materiale til endnu en podcast.
Ankommet til Värmland, Svedby møder hun politimanden Henrik, som meget modvilligt lader Billie få et indblik i dele af efterforskning af dette mord, og et seks år gammelt mord, som minder påfaldende meget om det aktuelle mord.
Billie kæmper både med de eftervirkninger som hendes udvandring giver, sin mor som hun har et ret anstrengt forhold til og med Jack som gerne vil mere end bare at være en affære. Det har han dog vistnok ikke fortalt sin hustru.
Tavs vrede giver et fint blik ind i hovedet på en gruppe unge teenagere, der i forsøget på ikke at blive de jagede bliver jægerne. Billie er selv forholdsvis ung, og formår at udnytte det faktum, at et af de unge mennesker som hun støder på i byen har et brændende ønske om selv at blive podcaster.
Sideløbende møder vi, i kraft af Henrik og hans søns omgangskreds, fremmedhadet som det svenske politi har svært ved at få brugt med. Ifølge Henrik fordi de på ingen måde tager det seriøst.
Der er mange interessante temaer i Tavs vrede, nok lidt for mange til, at nogle af dem bliver gået i dybden med. Et andet aspekt, der for mig at se skæmmer læsningen en smule, er den megen direkte tale.
Dog er Tavs vrede alligevel på mange måder en læseværdig bog, skrevet af to kvinder, der tydeligvis har mange af samtidens relevante problemstillinger på sinde. Og med en forholdsvis ung kvindelig hovedperson med rod i karrieren og kærlighedslivet kan den helt sikkert appellere til mange.