Søndagsland af Sissal Kampmann

Digte om livet i en bygd. Om nedgang og stilstand og en smule om naturens orden igennem tiden. Digte som nok mest henvender sig til dem der kender disse steder og områder. Det virker nogen gange ret dystert og det er som om livet i bygden ikke beskrives som værende særlig godt, men beskrives ud fra en vinkel af forfald i gennem længere tid. Der er dog nogen glimt af noget livsglæde der engang var. Og glimt af noget savn, fordi det gerne måtte være som det var engang, i dag.

Digtene er skrevet så man kan læse dem ud i en køre og det er faktisk også det nemmeste, for jeg fandt det svært at komme tilbage til bogen og læse videre de få gange jeg måtte holde en pause undervejs. Det er som om sammenhængen gør at man får mest muligt ud af teksterne. Og man skal lige ind i stemningen når man læser disse digte, da de ellers kan komme til at virke lidt overfladiske.

Man er næsten også nødt til at sætte sig ind i lidt om Færøerne for at kunne sætte sig ind i hvad det er forfatteren gerne vil have frem. Og det fandt jeg personligt en smule kedeligt. Mest fordi jeg ikke selv har hverken det store kendskab til Færøerne eller egentlig lyst til at lære derom. Men det er jo Færøerne der er forfatterens udgangspunkt for det hele og man får meget lidt ud af at læse disse digte, hvis man ikke selv interesserer sig for det. Det trak for mig en del ned, for jeg endte med at blive en lille smule ligeglad med digtene, da jeg ikke følte at jeg kunne bruge digtene til noget. Jo, jeg kan sige jeg har læst dem og det er så det.

Jeg vil vædde med at hvis man selv er Færing så vil man have stor glæde af at læse disse digte! Så det må klart være til Færingerne selv at bogen er skrevet!

Lån bogen på bibliotek.dk