Skår af Mette Winge
340
2001
87-00-49056-3
Jeg har ikke tidligere læst noget af Mette Winge, men kan i kolofonen til denne bog se, at hun har skrevet en lang stribe romaner med historisk tilsnit.
”Skår” kan betegnes som en samtidsroman. Titlen er dobbelttydig, og henviser til en masse kinesisk porcelæn, der bliver slået i stykker, men også de skår, der går i den lille unavngivne provinsby, der danner rammen om et mord.
Som et ekstra raffinement, indledes mange af bogens kapitler med et kinesisk citat – ofte med relation til kinesisk porcelæn.
En succesrig forretningsmand har købt et forfaldent gods ude på landet og renoveret huset og parken. Stedet omgærdes af mystik, og provinsbyens beboere følger nøje tilflytteren og hans gebærden. At han samler på kostbart kinesisk porcelæn gør ham excentrisk i manges øjne – for hvilken mand gør det?
En aften vågner godsejeren ved, at han hører lyden af porcelæn, der knuses – og da han går ned i stuen for at se, hvad der sker, bliver han slået bevidstløs. Næste morgen finder hushjælpen ham og sørger for han kommer på hospitalet. Her kommer han på intensiv afdeling og lægerne ved ikke, om han vil komme sig. Mens han ligger på hospitalet, bliver han myrdet – og det lokale politi står nu ikke kun med en indbruds- og overfaldssag, men en mordsag.
På politigården er der lige kommet en ny politiassessor – Karen Brandes – der har lidt svært ved at finde sig til rette i det lille provinsby – men hun sættes sammen med kolleger på sagen, og så følger vi opklaringsarbejdet på tætteste hold.
Bogen er skrevet i et flydende sprog uden det hektiske tempo, der tit kendetegner en krimi. Men under overfladen fornemmer man alle de spændinger, der som et edderkoppespind spindes mellem opklaringen, politiet – og skurkene, som stille og roligt afdækkes for læseren.
Undervejs lærer vi mange af byens indbyggere at kende, og mørke hemmeligheder og skjulte dagsordener stikker deres grimme fjæs frem fra provinshullets hjørner.
En fin og meget anderledes krimi, end de populær-krimier, vi bombaderes med.
